05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kæmp for alt hvad du har kært

Kæmp for alt hvad du har kært

Men kæmp i flok, alene er det for svært! Uanset hvor retfærdig kampen er, så er vi nødt til at tænke på, om vi har "de andre" med.

Jeg vil gerne tage ind på Christiansborg og lade min mening komme til udtryk. Jeg vil hellere end gerne demonstrere højlydt, finde på kraftige slagord og male bannere, så den røde maling driver.

Men ligegyldigt, om jeg råber højere, end nogen nogensinde har råbt før, ligegyldigt om mine slagord er så hårdtslående, at de vil ramme som en svidende lussing, ligegyldigt om mine bannere er så røde, at de vil dryppe af maling som af blod på Christiansborgs gange, så vil det intet betyde.

En klog mand har engang stillet spørgsmålstegn ved, om de fleste er de bedste, eller bare de fleste.

Jeg er kun én. En klog mand har engang stillet spørgsmålstegn ved, om de fleste er de bedste, eller bare de fleste. I dette tilfælde er politikerne i regeringen hverken de fleste eller - efter min mening - de bedste.

Så i stedet for at ønske, at alting blev det samme som før lockouten, skulle vi hellere sørge for, at det bliver helt anderledes. Lockouten og hele den nuværende politiske situation beviser, at et ægte demokratisk samfund, er noget man til stadighed skal kæmpe for.

Derfor må vi ud og kæmpe for alt hvad vi har kært. Lad os i samlet flok drage til Christiansborg!

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. maj. 2013 - 09:16   02. maj. 2013 - 09:30

Læserbrev

af Kathrine Rosenkranz Jensen, Bredsten