I anledning af 98-års dagen for det armenske folkedrab har  Europæiske antiracistiske græsrodsbevægelser (EGAM) sammen med en tyrkisk antiracistisk organisation, Durde! sendt en delegation til Tyrkiet for at mindes det armenske folkedrab den 24. april 1915.  

SOS mod Racisme har tilsluttet sig initiativets nedenstående deklaration: 

"Det er 98 år siden, at man efter en forudlavet plan, som blev gennemført metodisk, dræbte over en million armenere i Tyrkiet, dengang: Det osmanniske Rige.

Det armenske folk var ofre for et folkedrab som tjente som en grusomt reference for de folkedrab, der siden fulgte.

I dag fremkalder bare det at nævne det armenske folkedrab stadigvæk volsom modstand i Tyrkiet, nogle gange endda også fysiske trusler, og nogle gange ses det at opmuntre til racisme og had mod armenere og andre ikke-muslimske mindretal.

Nogle vil få det til at lyde, som at det at anerkende virkeligheden om det armenske folkedrab er et angreb på alle tyrkere og på den tyrkiske identitet.

Men det er i virkeligheden et angreb på fornægtelse af folkedrab og et skridt frem mod retfærdighed og demokrati.

Mindedag

Nogle af os tyrkiske statsborgere har nu i flere år mindedes folkedrabet på armenerne, et folkedrab, som er en del af verdenshistorien. Vi er stadigvæk få, men vi vokser i tal dag for dag, trods den officielle benægtelse af folkedrabet.

I dag kalder vi på solidaritet over grænser. Det er grunden til, at vi den 24. april i år alle sammen vil mindes det armenske folkedrab for 98 år siden, på denne ulykkelige årsdag.

Det er et solidarisk initiativ for alle, der kæmper for at få sandheden frem i historien. 

Os alle sammen: det er borgere, der er involverede, ledere fra civilsamfundet, antiracistiske aktivister, intellektuelle og kunstnere. Vi er fra Tyrkiet og fra andre steder i Europa, og både af armensk og anden afstamning. Vores fælles initiativ er et udtryk for solidaritet, refærdighed og demokrati!

Det er et solidarisk initiativ for alle, der kæmper for at få sandheden frem i historien. I dag går skellet ikke mellem tyrkere og armenere, men mellem dem, der kæmper for anerkendelsen af det armenske folkedrab, uanset deres herkomst og hvor de lever, og dem som fremmer benægtelsen af folkedrabet, uanset hvem og hvor de er.

Det er ikke et spørgsmål om blod, men om ideer; ikke et spørgsmål om herkomst, men om et fælles mål.

Folkedrab dræber to gange

Det er et initiativ for retfærdighed. Med Elie Wiesels ord: "Folkedrab dræber to gange: anden gang ved at blive fortiet." Benægtelse er en gentagelse af folkedrabet. At kæmpe mod benægtelsen, er at forsøge at imødekomme det traume, som nedarves fra en generation til den næste i de armenske samfund.

Det er ikke enden på denne del af historien, for når det kommer til folkedrab, er der beklageligvis ingen virkelig slutning på det. Men det giver nye generationer mulighed for sammen at se mod fremtiden.

Endelig er det et demokratisk initiativ. Et vitalt civilsamfund er nødvendigt for demokratiet,  som Jorge Semprun hyppigt minder os om.

At styrke det tyrkiske civilsamfund ved at bygge broer med resten af Europas civilsamfund styrker demokratiske værdier, og fremmer således menneskerettigheder og bekæmper racismen i Tyrkiet såvel som i resten af Europa.

Derfor: I solidaritet og for retfærdighed og demokrati vil vi mindes det armenske folkedrab med respekt for ofrene og deres efterfølgere den 24. april i Tyrkiet eller støtte dem, der gør det."

Underskrevet af mere end 100 personligheder og humanistiske organisationer fra hele Europa.