Vi bør skabe en statsbank i Danmark – en bank, der kan sikre udlån til de ting, samfundet gerne vil fremme. Med jævne mellemrum dukker der i pressen historier op om grupper af personer, foreninger eller virksomheder, som har svært ved at låne penge.

De seneste år har det specielt været svært for små og mellemstore virksomheder. Det er katastrofalt for dansk økonomi, fordi det danske arbejdsmarked primært består af denne type virksomheder. Derfor skal en fremtidig vækst og deraf følgende nedbringelse af arbejdsløsheden komme fra disse virksomheder.

Og derfor bør enhver vækstplan indeholde en løsning på dette finansieringsproblem, – og det sker bedst ved at lave en statsbank.

Fokus på profit eller udvikling

De almindelige banker er skabt til at tjene mest muligt og vil derfor låne ud til det, som vil give det største afkast. En statsbank vil derimod låne ud til de områder, som samfundet helst vil udvikle.

De traditionelle bankers svigt kan ses ved, at bankernes handel med derivater (højt spekulative værdipapirer) er på et højere niveau end før krisen, mens små virksomheder kæmper for at skaffe kapital. Pengene er der – for eksempel omsætter Saxobank dagligt for 100 milliarder kroner i derivater. Det svarer til en femtedel af Danmarks årlige bruttonationalprodukt.

En statsbank bør sikre, at alle borgere gratis kan få lov at have en bankkonto. Vi har brug for en bank, som først og fremmest tjener samfundets interesse.

EU har erkendt de små og mellemstore virksomheders problemer og har iværksat nogle støtteprogrammer, men mange af disse kræver en medfinansiering, som typisk skal skaffes i banken, hvilket - som tidligere nævnt - er svært gennem de almindelige banker.

Staten driver i forvejen bank via Finansiel Stabilitet – det selskab som har overtaget de "dårlige" dele af de mange krakkede banker. Dette selskab bør udgøre grundlaget for en statsbank. Finansiel Stabilitet har overtaget mange filialer og mange dygtige bankfolk, hvilket er en vigtig forudsætning for at skabe en solid, landsdækkende statsbank.

En sådan kan foruden at låne ud til virksomheder, målrettet udvikle den grønne miljø- og energiindustri gennem billigere og lidt mere risikovillige kapitaludlån. 

Banken kan bruges til at facilitere ESCO-ideens udbredelse til private familieboliger. Her kan filialerne yde lån til energirenoveringer, hvor låntageren afdrager med det beløb, vedkommende sparer i energi hvert år.

Banken kan sikre lån til ejerforeninger, som vil lave alternativ energi, økologisk dyrkning eller pilerensningsanlæg.

Hjælp til små og mellemstore virksomheder

Banken kan – fordi den har overtaget så mange dygtige medarbejdere – hjælpe med at "bunde" en masse små virksomheder for derefter (mod et gebyr) at risikovurdere og udbyde erhvervsobligationer for dem. I dag hjælper de store banker kun de store virksomheder med deres erhvervsobligationer.

Derudover bør en statsbank sikre, at alle borgere gratis kan få lov at have en bankkonto. Vi har brug for en bank, som først og fremmest tjener samfundets interesse.

Derfor skal en statsbank også opkræve renter på niveau med de øvrige banker, men de skal også kunne tage en større risiko. Risikoen og et eventuelt tab skal ikke ses isoleret i forhold til banken, men derimod i en samfundsøkonomisk sammenhæng.

Hvis statsbanken skulle have lidt flere tabsgivende lån end andre banker, vil det være små lån og deraf små tab, som opvejes af, at samfundet tjener cirka 300.000 kroner på, at en arbejdsløs kommer i arbejde.

Mange mener, at staten ikke kan finde ud af at drive bank. Det modbeviser både ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som begge i modsætning til de private investorer er kommet helskindet gennem krisen.

Desuden har politikerne sat en vigtig del af markedskræfterne ud af kraft ved at erklære, at de fem største banker ikke kan krakke. Måske skulle vi hellere bruge pengene i en statsbank, hvor samfundet har indflydelse på driften og glæde af et eventuelt overskud.