14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampen imod bunden

Kampen imod bunden

Historierne om Henrik Sass Larsen florerer stadig. Den 1.maj var han tilbage i Hugos Vinkælder, hvor han også tidligere havde optrådt. Men denne gang var det som taler ved et lokalt 1. maj-arrangement.

Dagbladet Køge rapporterede fra DSU's møde i Hugos vinkælder 1 maj "Henrik Sass gav den gas". Desværre lugtede den gas ubehageligt af rendesten og baggårdslokummer.

Samme Sass havde været nede i arkiverne fra AIC (Arbejdernes Informations Central), der med sine 600.000 meddelere over hele landet indsamlede oplysninger om de slemme kommunister og andre, der truede Socialdemokraternes hegemoni over fagbevægelsen.

Indholdet fra denne skidtspand blev nu fordelt ud over Enhedslisten, som for Sass idag udgør den trussel, DKP tidligere repræsenterede. Alt dette skete mange timer før, der var så meget som en fugl, der havde fløjtet højt i Fælledparken endsige i Århus.

Heldigvis ser det ud til at mange socialdemokratiske kernevælgere har gennemskuet dette spil og nu siger fra.

Mere tydeligt kan det vel ikke illustreres: at hele det hylekor, vi har været vidner til efterfølgende, var en nøje planlagt kampagne! Men mon ikke Henrik Sass gør regning uden vært. Vi, der har været aktive i politik i Køge gennem en del år, kender jo til hudløshed samme Henriks ukammeratlige opførsel og hans venners mangel på ordholdenhed.

Når Sass brugte den tidlige morgen 1 maj til at udbrede en kvalm stank over Køge, var det nok ikke så meget for at sparke til en politisk modstander som for at sikre sig en af de få pladser, der bliver til den kommende socialdemokratiske folketingsgruppe.

I Køge har Henrik altid været kendt som en ubehagelig højresocialdemokrat af værste skuffe, og det kan derfor måske ikke undre nogen, at han nu satser alt på at læne sig op af et træ, hvis rødder er funderet i Chichagoskolen og hvis opvækst skete i vold, blod og tortur i Chile under Phinochet. Det træ er den neoliberalisme, somregeringen har ædt med hud og hår.

Jeg siger bare velbekomme - heldigvis ser det ud til at mange socialdemokratiske kernevælgere har gennemskuet dette spil og nu siger fra!

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2013 - 09:30   18. maj. 2013 - 09:45

Læserbrev

af Niels Rolskov, Køge