VKO har lanceret et forslag om, at man skal bestå dansk og matematik i folkeskolen, hvis man vil have adgang til en ungdomsuddannelse. 

Det er vi i Erhvervsskolernes Elev-Organisation meget imod. Ikke fordi det er adgangsbegrænsning eller uretfærdigt men simpelthen fordi de ting, der kræves til prøven, ikke er relevante for, hvad der forventes af en elev, som starter på en teknisk skole.

Folkeskolen har aldrig været så fokuseret på gymnasiet som nu. Ikke nok med at fag som sløjd, metalsløjd, motorlære, hjemkundskab og lignende får mindre og mindre tid i folkeskolen. Nogle steder de fag helt udfaset. "Akademiseringen" gennemsyrer hele uddannelsessystemet, og det bliver mere og mere tydeligt.

Vi skal udvikle folkeskolen fra at være et gymnasialt forberedelseskursus til også at have relevans for de kommende håndværkere.

Også i folkeskolens afgangseksamen.

Det argument, vi hører fra de borgerlige og folkeskoleelevernes egen organisation er, at eleverne efter folkeskolen skal kunne læse og skrive for at starte på en ungdomsuddannelse.

Det er ikke urimeligt. Men det, de glemmer, er, at folkeskolen ikke tester, om du kan læse eller regne. Den tester, om du kan lave litteraturanalyser i forhold til forskellige historiske perioder. Om du kan begrunde de danskfaglige tilgange, og om du kan regne i matematiske problemstillinger... uden brug af lommeregner. 

Analyse af noveller kan være ganske fint, set ud fra et alment dannende perspektiv. Men det har absolut ingen relevans for det danske arbejdsmarked. Det vil derfor være fuldstændig uretfærdig, at afgangsprøven skulle være afgørende for ens fremtid. I hvert fald så længe det er i et system, som ikke giver eleverne de kompetencer, de rent faktisk får brug for.

Flere værkstedsfag

Vi skal udvikle folkeskolen fra at være et gymnasialt forberedelseskursus, som det er nu, og til en alment dannende skole, som også har relevans for de kommende håndværkere. Ikke bare i historie og dansk men også inkludere håndværksfaglige fag.

Vi skal satse på faglig udvikling. Derfor bør der i værkstedet være to undervisere. En teori-lærer og en praktisk lærer. Sådan sikrer man det maksimale uddannelsesmæssige udbytte af den faglige undervisning. Derefter vil vi sikre ordentlige og relevante eksamensforhold. Spørgsmålet bør være er kriterierne relevante? Vurderer de elevernes fulde kompetencer? Forbereder vores skole eleverne til det moderne arbejdsmarked? 

I dag er svaret nej.

Ikke kun hvis jeg ser på mig selv, og hvad jeg laver nu. I dag er jeg en stolt smedelærling, og jeg kan sige jer: min eksamen i folkeskolen og det jeg har haft behov for på teknisk skole/i min læreplads, hænger overhovedet ikke sammen. Når jeg kigger på mine kollegaer og venner i mit eget og andre fag ser jeg, at mange af dem klarer sig helt fint - uden at have bestået dansk og matematik i folkeskolen. Nogle af dem har endda ikke set folkeskolen siden 7.-8. klasse. 

Hvis det altid har været sådan, hvorfor vil politikerne så ændre i folkeskolens afgangsprøve nu? Det er fordi politikerne endelig har indset, at arbejdsmarkedets rummmelighed er skrumpet. 

Da min far var lærling, gik drengene bare ned på værftet og kom i mester-lære som skibsbygger. I dag er værftet lukket, og næsten ingen tager lærlinge mere og da slet ikke i mester-lære.  

Der er brug for rummelighed

Vores uddannelsessystem har ikke kunnet følge med udviklingen. I stedet for at reformere folkeskolen til at kunne rumme de unge, som lærer bedst med en sav i hånden, har man ufortrødent fortsat med "60'er mentaliteten" om, at alle skal komme ud på den anden side, med næsten de samme kompetencer.

Jeg ser intet problem i, at alle er sikret en god uddannelse. Men jeg får leverpostejen galt i halsen, når man tror, at samfundets problemer løses ved at straffe alle, der ikke passer ind på gymnasiet. Selvom det er nu, der er brug for os, mere end nogensinde før. En prognose fra april i Ugebrevet A4 viste, at der allerede fra 2015 vil mangle tusindvis af håndværkere. Det er os, der bygger Danmark, så det er på tide, at Danmark sikrer, at vi også i fremtiden har nok dygtige faglærte.

Og det starter allerede i folkeskolen.