Esben Bøgh Sørensen peger i Arbejderen (den 15.maj) på fetish-begrebet (om forveksling af tingslige og sociale fænomener), som egnet til at forklare forestillingen om Socialdemokraternes nødvendighed for det socialistiske projekt. 

Denne forestilling kan delvist belyses uden brug af fetish-begrebet. Ordet skjult lyder dog som noget i samme skuffe.

Den danske arbejderklasse har i mange årtier været domineret af reformistisk bevidsthed. Reformismen er forestillingen om, at man inden for det bestående kapitalistiske samfund kan nedbryde klassemodsætningerne.

Grundlaget for reformismen er den skjulte udbytning. I modsætning for eksempel under slaveriet, hvor udbytningen er ret åben, er udbytningen under kapitalismen skjult.

Det ser ud, som om arbejderen modtager den fulde betaling for sin indsats, selvom han arbejder gratis for kapitalejerne en del af dagen. Karl Marx tog delvist fejl, da han skrev, at udbytningen under kapitalismen er "åben, skamløs, direkte og ligefrem".

Det er i hvert fald ikke åbenbart og ligefremt for enhver.

Den danske arbejderklasses bedre levevilkår har været med til at fastholde den reformistiske bevidsthed.

I Danmark er den reformistiske bevidsthed også blevet styrket af de forholdsvis mange og små produktionssteder - med mindre muligheder for solidarisk handling. Desuden er en stor del af arbejderklassen første- eller andengenerationsarbejdere med baggrund i småborgerskabet inden for landbrug, handel og håndværk - og er derfor præget af dette småborgerskabs tankegang. 

Den danske arbejderklasses bedre levevilkår sammenlignet med de fleste andre lande, også de lande, der erklærede sig socialistiske, har også været med til at fastholde den reformistiske bevidsthed.

Reformismens dominerende stilling hænger især sammen med den relative økonomiske stabilitet. Danmark er ikke blevet indblandet alvorligt i de store internationale konflikter med Første og Anden Verdenskrig som højdepunkter.

Dansk kapitalisme har stået stærkt på det internationale marked - og ingen modgående bevægelser har for alvor truet kapitalismen. Trods øget udbytning er levevilkårene generelt blevet bedre indtil 1980'erne - muliggjort af stor vækst i den samlede samfundsskabte værdi.

Reformismen har været kilden til klassesamarbejdspolitikken i de seneste mere end 100 år og desuden været underlag for, at toppen inden for Socialdemokraterne og fagbevægelsen har kunnet vokse ind i borgerskabet, skjult.

Selve den omstændighed, at udbytningen er skjult, kan måske forklares ved hjælp af fetish-begrebet. At grundlaget for udbytningens skjulte karakter netop kan ligge gemt i udbytningsforholdets fetishkarakter.

Forresten skal E. B. Sørensen passe på at skelne strengt mellem - forestillingens fetichkarakter - og Socialdemokraternes fetichkarakter.