I år fejres 100-året for Niels Bohrs atommodel. Niels Bohr er en af de personer, i hvem alle det 20. århundredes store modsætninger sammenfattes.

Det gælder den enorme udvikling i produktivkræfterne og forsøgene på at forklare videnskabens betydning for menneskehedens erkendelse. Niels Bohr var et produkt af en begivenhedsrig periode i Danmarkshistorien. Et tilbageblik:

Efter vedtagelsen af Junigrundloven i 1849 skete der et demokratisk opsving, især blandt bønder og arbejdere. Disse bevægelser, som i grunden er et ekko af de franske revolutioner, smittede også af på det kulturelle liv i Danmark.

Fra at være mere eller mindre afsondret skete der en udvikling i landet, som befordrede en mere international orientering. En proces, som var med til at stille spørgsmål ved gældende normer. 

Hele denne gæring i samfundslivet skabte et klima af åbenhed og kritisk indstilling. Man turde tænke tanker, som ingen tidligere havde tænkt - især med udgangspunkt i videnskabens voksende indflydelse. Den tekniske udvikling gjorde, at videnskaben blev forvandlet til en aktiv del af produktionsprocessen.

Ungdom

Det gjaldt også det miljø, som Niels Bohr blev født ind i i det københavnske borgerskab, og det påvirkede hans opvækst og ungdom.

Som et eksempel på de himmelflyvende visioner kan nævnes en drøm, som Niels Bohr havde som ung student. Han drømte, at han som en anden solgud sad på en sol af brændende gas.

Planeterne hvirvlede forbi ham i rasende tempo – de var alle forbundet med fine tråde til solen, som de kredsede om. I et nu skete der et kvalitativt spring, og gassen blev forvandlet til en fast masse – solen og planeterne skrumpede ind og stivnede.

I et drømmesyn havde Bohr set konturerne af den atommodel, som skulle komme til at præge hans liv. Solen var det faste midtpunkt, hvorom elektronerne kredsede.

Det var med baggrund i denne drøm, at Niels Bohr arbejdede sig frem til en videnskabelig opdagelse, som skulle komme til at revolutionere ikke bare fysikken, men en lang række nye, videnskabelige områder. Der er skrevet meget om de store opdagelsesrejsendes tid, som Danmark - der også var en stor søfartsnation - var en del af.

Den "opdagelsesrejse", som Niels Bohr var en del af, stillede spørgsmål om universets oprindelse og udvikling.

Men den opgave, som den teoretiske fysik stod over for i begyndelsen af det 20. århundrede, er ikke mindre skelsættende, når det gælder konsekvenserne for samfundsudviklingen. Den "opdagelsesrejse", som Niels Bohr var en del af, er fuldt på højde med tidligere tiders, og den stillede spørgsmål om universets oprindelse og udvikling.

Niels Bohrs arbejdsstil og væremåde indebar som nævnt en kritisk tilgang til det videnskabelige arbejde. Han stillede sig ikke tilfreds med de forhåndenværende svar. I stedet blev han ved med at søge dybere – bag om det tilsyneladende og indlysende. Man må ikke underkende den proces, som Bohr måtte gennemgå, inden han nåede frem til at danne sig et billede af de nye opdagelser.

Fysik og filosofi

Billedligt brugte han sin teoretiske baggrund til at "spille bold op af". I takt med de stadigt mere komplekse forsøg på Institut for teoretisk Fysik og de efterretninger, der kom fra andre fysikere, begyndte Niels Bohr på en revision af den klassiske mekaniks begrebsverden.

Netop på den tid foregik der internationalt livlige debatter om disse spørgsmål. Flere fysikere hældede til den antagelse, at de nye og banebrydende opdagelser overflødiggjorde den erkendelsesmæssige side af sagen.

Niels Bohr delte ikke denne opfattelse og blev mere og mere optaget af de filosofiske emner. Her hjalp det ham, at hele hans opvækst var præget af forskere og litterater, der besøgte hans barndomshjem. Dette var en af Bohrs allerbedste egenskaber - evnen til gennem dialogen at nærme sig sandheden.

Hans mangesidige interesser og pædagogiske evner hjalp med til at nedbryde de barrierer, som nemt kunne opstå i det internationale miljø på Instituttet. Ib Nørlund, som var Bohrs nevø, har i sin erindringsbog “Den sociale samvittighed” givet en levende skildring af livet i det bohrske hjem og på instituttet, der kom til at bære Niels Bohrs navn.

Niels Bohr havde både varme og interesse for børn og børnebørn, som han mødte på lige fod. I bogen beskriver Nørlund, hvordan de ved Niels Bohrs sommerhus i Tibirke Lunde legede skjul med instituttets internationale gæster - nogle af de førende navne inden for atomfysik i 1920'erne og 30'erne.

Niels Bohrs navn lever videre, og hans filosofiske konklusioner på opdagelser inden for atomfysikken vil stadig ægge til debat.