Gennem den seneste menneskealder er det blevet stedse mere åbenlyst, at landbruget er den helt store synder, når det kommer til forureningen af vores natur og vand- og havmiljø.

Efterhånden som forureningen fra vores industri, boliger og byområder er blevet minimeret, står tilbage at få styr på forureningskilderne fra vores industrielle landbrug. Wilhjelm-udvalget startede den proces, som kunne have reddet vores natur fra et stadigt forfald, hvor plante- og dyrediversiteten kun bliver ringere.

Men da den sidste borgerlige regering helt så bort fra alle de mange gode tiltag i Wilhjelm-udvalget, er vi nu mindst 10-12 år bagefter i bestræbelserne på at skabe den mangfoldige natur, som vi alle kunne have så meget glæde af.

Landbruget er ikke indstillet på at ændre dyrkningsmetoder og gammelkendte og forældede staldsystemer.

Den nuværende regering har nedsat Natur- og Landbrugskommissionen, som netop er barslet med friske og nye ideer for at genoprette vores forarmede natur. Her ligger mange gode tiltag til gavn for vores natur og miljø, men der tages ikke i tilstrækkelig grad hensyn til de stærke kræfter i dansk landbrug, som ikke er indstillet på at ændre dyrkningsmetoder og gammelkendte og forældede staldsystemer.

Landbruget på sin side taler om nye metoder i landbruget, som vil komme naturen til gavn. Men disse tiltag mangler enhver form realitetssans.

Vi ser ikke positive resultater af minivådområder, intelligente randzoner, kontrolleret dræning, AGWA-planer, gylleseparering, biogyllegasværker, lugtfrie stalde, skånsom jordbehandling og så videre. Visionært javel - realistisk nej.

Alle de mangelfulde resultater illustreres meget godt af det faktum, at MONSANTO nu har opgivet al videre forskning i GMO i Danmark.  Og hvem kan og vil betale for det kostbare oprydningsarbejde i vores natur?

Vi skal bort fra holdningen på Axelborg, hvor vækst og produktion er i højsædet, men hvor kvalitet og mangfoldighed er skrinlagt. Hele øvelsen går tilsyneladende kun ud på at vinde tid for det konventionelle landbrug.