Mobning og chikane er et stigende problem på mange arbejdspladser. Det spænder lige fra nedladende bemærkninger til psykisk terror, ødelæggelse af offerets arbejde og udelukkelse fra det kollegiale fællesskab.

For offeret kan konsekvenserne være store og katastrofale. Men der er flere tabere ved mobning. Hele arbejdspladsen kan opleve dårlig trivsel, højere sygefravær, større personaleomsætning og lavere effektivitet.

Mobning er komplekst og meget invaliderende, og derfor er det også ekstra vigtigt, at der på den enkelte arbejdsplads er en mobbepolitik med klare retningslinjer, der viser hvordan man handler, samt at de afspejler en vis form for etik og moral. Mobning er stadig mange steder tabu.

Hvis det er så tabubelagt, og hvis der ikke findes en mobbepolitik på arbejdspladsen, så kan det være en hård nød at knække for den enkelte, men også en dum og dyr omkostning for arbejdspladsen. For hvem skal man eksempelvis gå til, hvis det er ens leder, der mobber, hvilket desværre gælder for flere af de, der oplever at blive mobbet?

Massive nedskæringer og afskedigelser de seneste år har skabt en usikkerhed, men også et stigende arbejdspres og magtesløshed blandt mange.

Hvem skal man eksempelvis gå til, hvis det er ens leder, der mobber, hvilket desværre gælder for flere af de, der oplever at blive mobbet?

Trivslen og det sociale sammenhold nedprioriteres. Uklar arbejdsorganisering, fraværende ledelse og destruktive magtkampe er blot nogle af de årsager, der kan give grobund for mobning på arbejdspladsen. I en åben kultur, hvor man for eksempel kan tale om konflikter, kan man lettere undgå og stoppe mobning, hvis det opstår. 

Det handler om kollegialt fællesskab, hvor man åbent og ærligt kan tale om tingene, også de mere komplicerede. Relationer og social intelligens er ikke ligefrem begreber, der vægtes højt – hvis overhovedet.

Utrygheden og usikkerheden betyder, at der ikke er overskud til anerkendelse. Særligt fordi kravene til deres samlede ydelser ikke er ændret. Symptomer som ensomhed, trusler om vold, seksuel chikane, stress og højt sygefravær er udtryk for og en del af kulturen på en arbejdsplads.

Store besparelser og nedskæringer i kommuner og regioner, gør ondt dér, hvor man arbejder med mennesker, og der er færre om at levere servicen. Man belastes personligt af ikke længere at kunne levere det gode arbejde, der lever op til egen faglighed.

Utilfredse borgere slider også på kollega-gruppen og fører til interne gnidninger, konflikter og mobning. Det ved vi. Det er en voldsomt nedadgående spiral og et deprimerende billede, der tegner sig i samfundet.

Der laves mange trivselsmålinger og arbejdspladsvurderinger, men hvem tager dem alvorligt, når resultaterne af analyserne kræver prioriteringer og ekstra bevillinger?