Vold ødelægger børn psykisk, socialt, fagligt og menneskeligt. Hvad kan man gøre som forældre og voksen kan gøre for at stoppe voldelige handlinger i familien.
Gennem mine mange års arbejde som familieterapeut har jeg ofte oplevet vold i familier. Det gælder såvel fysisk som psykologisk vold. Når man hører om vold, tænker man ofte, at man ikke kan være bekendt at være voldelig over for barnet, konen, manden eller andre familiemedlemmer.
Ofte er forældrene voldelige over for deres børn, men mine terapeutiske erfaringer viser, at nogen af disse forældre enten ikke ved, hvad volden gør ved deres børn, eller de føler afmagt over for børnene.
Vold har ingen berettigelse
Min terapeutiske erfaring viser, at forældrene ofte har mange forklaringer på deres voldelige handlinger. Jeg kan godt forstå deres forklaringer, men jeg vil på ingen måde, hverken i dag eller i morgen, acceptere vold mod børn og unge og heller ikke indbyrdes mellem voksne.
Når forældre vil have min accept af deres voldelige handlinger, er mit svar meget enkelt: Deres vold mod børn og unge siger i virkeligheden meget om dem som forældre, for de er ikke ansvarlige forældre for deres børn.
De, har viden om vold, skal skride ind og få den voksne til at gøre noget ved sine egne handlinger og få et menneskeværdigt liv i familien.
De skal se på deres egne psykologiske, sociale, kulturelle og interne konflikter med enten partneren eller andre i familien. Uden at generalisere kan forældrenes voldelige sider skyldes ubearbejdede personlige problemstillinger. Når deres børn og unge kræver noget af dem som forældre, kan deres afmagt ofte komme til udtryk i voldelige handlinger.
Den voksne, der udøver vold, beder jeg kigge på den person, der bliver udsat for volden. Jeg siger: "Når du er voldelig, så se deres kroppes bevægelser, lyt til skrigene mod din brutale handling og kig efterfølgende på personens trillende tårer. Mærker du noget hos dig, mens du er voldelig eller efterfølgende, er det tegn på, at du sidder med ubearbejdede følelser hos dig. Det kræver professionel støtte nu, ikke i morgen."
Forældre og voksne har på ingen måde ret til at ødelægge andre mennesker, selvom nogle forældre kommer med forklaringer, om at det er tilladt i deres kultur, og at de selv blev opdraget med vold og så videre. Som terapeut vil jeg ikke høre på deres begrundelse for deres brutale handlinger.
Lavt selvværd
Min erfaring viser, at mennesker, der bliver udsat for vold, kan kendetegnes med blandt andet følgende: De mister troen på sig selv og på, at de har ret til at eksistere. De lader deres personlige grænser blive overskredet, har lavt selvværd og -følelse.
De føler ikke, at der bliver sat pris på dem. De tilfredsstiller andre end sig selv og har svært ved at koncentrere sig om skole og uddannelse. De har svært ved at passe deres arbejde, har svært ved familieliv og ved at vise følelser for andre.
Jeg mener, at intet giver nogen forældre eller voksne ret til at udøve vold. Det kræver, at nogen i familien især over for børn og unge viser, at de kan være deres advokat. For eksempel kan en af forældrene kæmpe imod den anden partners vold ved at tage sig af børnene og ikke mindst støtte den voldelige partner i at få professionel hjælp.
Min terapeutiske erfaring viser, at når der er selvindsigt og erkendelse af volden og dens konsekvenser for ofrene og resten af familien, er der et udgangspunkt for en positiv forandring. Men det kræver i første omgang, at den voldelige person får støtte, og at man undervejs undersøger, om ofrene er i stand til at møde voldsudøveren og tale om de voldelige handlinger i et professionelt rum. Det vil give stof til eftertanke.
I mit terapeutiske arbejde husker jeg en ung, som var udsat for vold fra en af sine forældre, men den unge og forældrene var klar til at tale om det, der skete for den voldelige forælder. Voldelige forældre og voksne bør mærke efter og lytte til den unges skrig til far eller mor: "Stop stop - det gør ondt. Du er ved at slå mig ihjel."
Vold er umenneskeligt og kan på ingen måde accepteres. De, der rundt omkring har viden om vold, skal skride ind og få den voksne til at gøre noget ved sine egne handlinger og få et menneskeværdigt liv i familien.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278