Hvis vi hører ordet "førtidspension", og hørt at enkelte har fået tilkendt førtidspension "for let", så tror vi, at alle førtidspensionister er dovne personer, som har snydt deres sagsbehandler for at få tilkendt førtidspension.

Jeg kender en ung kvinde, som har været igennem omkring ti arbejdsprøvninger af forskellig længde. Hver gang er det endt med et nederlag, hvor hun måtte erkende, at hun ikke kunne klare det. En af sagsbehandlerne ville have, hun skulle være brolægger. Hun har leddegigt og fibromyalgi. Det kaldes fordom efter min mening!

Hvis vi hører ordet "østeuropæer" og hører de historier, hvor nogle østeuropæere begår vold, indbrud og tiggeri, så tror vi, at alle østeuropæerne gøre det. Århus Stiftstidende har for nogle dage siden haft en stor artikel om udviklingsstuderende fra Østeuropa, som blev nægtet adgang til nogle barer og diskoteker i Aarhus, fordi der har været ballade med andre fra Østeuropa. Også selvom de var sammen med danske studerende.

De udviklingsstuderende har absolut ikke noget at gøre med de andre voldelige østeuropæere, men de blev altså sat i sammen bås. Det kaldes fordom, når det er værst efter min mening!

Hvis vi hører ordet "adoptivbarn", så forbinder vi dem med, at de er lykkelige og de skal være taknemmelige for at være adopteret, og deres adoptivforældre har givet dem et godt liv. Forskellige undersøgelser viser, at "kun" 25 procent af de adopterede oplever udfordringer, de skal have hjælp til.

Men jeg spørger: er de 25 procent ikke en for stor procentdel. Bør procentdelen ikke være mindre? Er det ikke en fordom at tro, at fordi vedkommende er adopteret, så har han eller hun et godt liv?

Hvis vi hører om en "psykisk syg", at han eller hun har slået et andet menneske ihjel, så tror man, at alle psykisk syge kan finde på at gøre det. Nu er jeg selv psykisk syg, og har selv været indlagt på et psykiatrisk hospital. Men jeg har aldrig villet gøre noget ondt ved et andet menneske på grund af min sindslidelse. Og jeg kender mange psykisk syge, som heller ikke vil gøre noget ondt ved et andet menneske. Det kaldes fordom af værste skuffe efter min mening! 

Hvis vi hører ordet – muslim – og hører historier om, at nogle begår æresdrab, så tror vi, at alle muslimske familier gør det. Det kaldes fordom! For sådan er det hovedet ikke for alle muslimer. Der er mange muslimer af anden etnisk herkomst, som finder kærligheden for eksempel i en dansker. Og det er af begge køn. De bliver gift og har et rigtigt godt liv.

Så er vi ikke fyldt med fordomme? Jeg må indrømme, at jeg også har fordomme. Er det ikke på tide, at vi ser hinanden med andre øjne uden fordomme?

Forkortet af redaktionen