Det er efterhånden indlysende, at såvel den danske regering som den danske presse er temmelig ligeglade med, hvad der rør sig i den danske befolkning.
Jeg mener stadig, at der den 28. juni 2013 med kontanthjælpsreformen blev vedtaget en lov, som regeringen overhovedet ikke har undersøgt eller overvejet konsekvenserne af. En lov der er i strid med grundloven, og overtræder menneskerettighederne temmelig brutalt.
Jeg kan slet ikke klare at blive svindlet på den måde. Måske mest fordi det kommer fra en kant, det bestemt ikke burde komme fra. Mener nu ellers jeg har fået min del af den slags - men selv min egen regering mener, den bare kan røvrende mig, som den har lyst til. (Kan hænde den mener, den har mere brug for mine penge, end jeg selv har - så må den regne om, for det får den ikke engang ud af det.)
Jeg ved ikke, om man syntes det er morsomt at rive tæppet væk under fattige mennesker.
Men selvfølgelig er det lettere at sparke på folk, der ligger ned - man skal ikke løfte foden så højt.
Gensidig forsørgerpligt (GF) er grundlovsstridigt. Det er en overtrædelse af menneskerettighederne.
Danske soldater kæmper for FN i Afghanistan for at håndhæve menneskerettighederne. Imens fjerner regeringen så menneskerettighederne herhjemme for to en halv million danske statsborgere.
Kommer der så FN-soldater fra andre lande her, for at vi kan få vores menneskerettigheder igen?
Eller bliver de danske soldater kaldt hjem, så de kan bekæmpe vores eget terrorregime?
Ingen job at få
Jeg har betalt skat i 50 år. De sidste 10 år har jeg været arbejdsløs - ikke efter eget valg, men fordi der ikke er job til mig - jeg har søgt mange, og får sjældent svar.
Antager mine 60 år er grunden - og det er der nok ikke så meget at gøre ved.
Men jeg kan stadig trække vejret - trods KOL, rygbesvær og andre skavanker - så en førtidspension er udenfor rækkevidde.
Praktisk, for så kan man lige trække GF-hætten ned over kærestens hoved.
Jeg forstår det ikke. I 50 år har jeg betalt skat, så staten kunne tage sig af dem, der havde hjælp behov - og det har da hele tiden være med den forsikring, at staten også ville tage sig af mig, når det blev min tur til at have brug for hjælp.
Men nej. Staten sender bare sit ansvar videre - til en der ikke vil have det, og ikke kan magte det.
Har betalt i 50 år
Så er det jeg mener, at så må jeg vel få de penge, jeg har betalt til at hjælpe andre, tilbage? Eller den, der får smidt statens ansvar for mig på sig, må vel få den - også økonomiske - hjælp, der er nødvendig?
Eller har jeg betalt skat i 50 år til et svindelforetagende, der mener, det bare kan droppe sit ansvar, når det, jeg har betalt for, skal leveres?
Der har på intet tidspunkt været tale om, at jeg ikke måtte bo sammen med andre for at få hjælp. Men det må jeg lige pludselig ikke? Det strider kraftigt mod menneskerettighederne - og almindelig sund fornuft, og respekt for andre mennesker og at behandle andre ordentligt.
Det er ikke godt nok, regering. Det er en ommer!
Handler om håndører
Jeg ved ikke, om man syntes det er morsomt at rive tæppet væk under fattige mennesker. De har ikke engang fornøjelsen af at kunne se os. Men måske er tanken om panikken og frustrationerne nok?
Enten kan min familie blive revet i stykker, og vi to gamle må flytte hver for sig, eller vi kan blive sammen, men må så flytte så langt væk til udkantsdanmark, at kontakt til børn og børnebørn vil blive indskrænket til jul og måske fødselsdage.
Hvilken slags sadister er de i den regering? Hvad fornøjelse kan de have i at ødelægge tilværelsen for andre?
De par håndører, de får ud af det, kan næppe være motivationen - så bør de i hvert fald have skolepengene tilbage, for der bliver ikke andet end håndører - og dem kan de formentlig bruge til fysisk og psykisk reetablering af de mennesker, det går ud over, i den udstrækning der overhovedet bliver noget at reetablere.
Tilsyneladende, er det meningen, at det der engang var mit fædreland Danmark, skal trækkes gennem smølet, og ende som en EU-forstad med DDR lignende tilstande.
Hvor lavt kan vi synke, Helle? Mette? Margrethe?
Føj for satan!
Når det her ender med, at alle de stakkels mennesker, hvis liv, i river i stumper og stykker for selv at spare et par kroner, beslutter at gøre åben oprør, håber jeg i ryger først. Det har i virkelig fortjent!.
Indlægget er lettere forkortet af redaktionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278