USA har følt sig forpligtet til at genoptage en gammel leg som fredsmægler i Mellemøsten. Nu igen fristes man til at tænke. Udenrigsminister John Kerry skal også prøve at brænde fingrene.

Hvorfor det ikke kan lade sig gøre? Israel er en gennem-militariseret stat. Der er værnepligt for både mænd og kvinder. Regeringen og dens militære leder Netanyahu er så kristen-fundamentalistisk og højreorienteret, at det virker uden udsigt at forhandle.

Og palæstinenserne er så svækkede, at det er rovdyrets leg med musen. Og dertil kommer, at det er ulige forhold at forhandle under.

Israel er en besættelsesstat med en hær og støttes af USA og EU. Palæstinenserne er den besatte og belejrede part uden nogen mulighed for andet end at se til, mens de store forhandler. De har ingen rettigheder, de er politisk og socialt uden betydning. De har ingen stat. De er en ubrugelig nation uden indflydelse og betydningsfulde støtter.

Israel er en besættelsesstat med en hær og støttes af USA og EU. Palæstinenserne er den besatte og belejrede part.

Israel derimod er en den store allierede i mellemøsten. Militariseret stat til fingerspidserne og med atomvåben. Trækker i tide og utide holocaustkortet og sin religiøse fundamentalisme: retten til Jerusalem.

Det er ulige spillere, der er sat stævne. Politisk, social, økonomisk og geografisk adskillelse af nationer, der har en stat, og de, der ikke har. Skellet mellem rig og fattig, mellem betydningsfuld og ubetydelig, mellem de magtfulde og de magtesløse så tydelig som aldrig før. Det er den globale apartheid, der stikker sit modbydelige fjæs frem.

Set på den måde bliver Israel og Tyrkiet for den sags skyld medlem af det gode selskab, dem der har noget, en stat. Og palæstinenserne og kurderne bliver dem, der ikke har noget, ingen stat, intet Palæstina, intet Kurdistan. De må se sig beskrevet som terrorister og socialt overflødige.

Det er apartheid så det klodser. Hvordan man herfra skal skabe den nødvendige sociale retfærdighed og sikre menneskerettighederne kan dette sprængfarlige og overdrevent religiøse område med de mange påståede mirakler ikke svare på. Men mindre mirakler kan gøre det.

Vi kan starte med at erkende den globale apartheid, og så gøre op med den. Social- og menneskeret gælder for alle. Ikke blot for nationer med en stat. Også de statsløse har rettigheder. Ret til frihed og selvstændighed. Det er ikke kun de riges ret. Det er menneskeret.