Forleden blev jeg kontaktet af en – løst eller fast ansat – medarbejder ved Politiken, jeg ved det ikke, som forsikrede mig om, at Politiken var en progressiv avis.
Dagen efter læser jeg en artikel på forsiden. Et veritabelt angreb på ø-staten Færøerne, som ganske rigtigt nævnt i avisen, er en lille fiskerination. Med andre ord en nation, hvis hovedhverv er fiskeri.
Angrebet er rettet mod landet, ford Færøerne har sat deres fiskekvoter i vejret uden at bede EU om lov. Og hermed af Politiken beskyldes for at benytte sig af "bøllemetoder" imod det gigantiske EU!
EU har sørget for at flytte krigene, lægge fremmede lande øde , dræbe og lemlæste et stort antal mennesker: voksne såvel som børn.
Hvis man kunne nøjes med at benytte ordet "bøllemetoder’ i forbindelse med EU, havde man på det nærmeste fundet en ros til denne mastodont, som har overhalet USA i betegnelsen "verdens største våbenleverandør". Eller sagt på godt dansk: verdensmestre i død, lemlæstelse og ødelæggelse af andre lande.
EU har formået at forhindre krige i Europa og USA og sørget for at flytte krigene, lægge fremmede lande øde , dræbe og lemlæste et stort antal mennesker: voksne såvel som børn.
Når det gælder Afrika, holder man landbrugspriserne på et sådant leje, at de afrikanske landmænd ikke kan konkurrere og må gå fra hus og hjem til tiggerstaven.
EU er på fiskerirovdrift ud for Somalia uden skelen til lov og ret. Jeg kunne holde et langt foredrag om mit ønske om udmelding af EU. Også når det drejer sig om anden indblanding i og overgreb på suveræne landes indre anliggender, men jeg vil hellere bruge min tid på noget, man kan glæde sig over. For eksempel på EU-landenes generelt negative holdning til EU.
Politiken lægger en servil holdning for dagen overfor EU. En holdning som ikke adskiller sig fra den servile holdning avisen lagde for dagen, da Danmark tidligere var bastet og bundet af en fremmed magt lige syd for grænsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278