Hurra!!! Krigen i Afghanistan er slut nu. Det siger vores statsminister selv samt et næsten enigt folketing.

Så må det jo være rigtigt, og så kan FredsVagten ved Christiansborg vel endelig gå hjem efter at have stået på pladsen hver eneste dag - nu 4300 dage - siden d. 19. oktober 2001 i protest mod at Danmark følgagtigt gik med i USA’s hævntogt på Afghanistan efter 9/11?

Men krigen er ikke slut (for eksempel er der stadig 300 danske soldater tilbage med kampvogne, helikoptere med mere). Og freden er ikke vundet, hverken i Afghanistan eller mange andre steder i verden, som NATO - med Anders Fogh Rasmussen i front - vender sit krigsøje imod.

Ny dansk krigsdeltagelse?

Mens danske soldater så småt vender hjem fra Afghanistan, kan de allerede godt forberede sig på at blive udstationeret igen, melder et flertal på Christiansborg, for nu skal der danske soldater til Frankrigs krig i Mali og til Israels besættelse af Golan-højderne.

Engang var det humanitære opgaver, som Danmark blev sat i forbindelse med: Venstres tidligere statsminister blev FN’s flygtningehøjkommisær (Poul Hartling 1978-85).

I dag er det krigeriske, militære opgaver, som Danmark bliver sat i forbindelse med: Venstres tidligere statsminister blev NATO’s generalsekretær (Anders Fogh Rasmussen, d. 1. aug. 2009).

I dag er det krigeriske, militære opgaver, som Danmark bliver sat i forbindelse med.

Danmark er ulykkeligvis blevet en krigerisk nation, som sammen med USA og NATO slår først med militære løsninger, som skaber ufred og lidelse i stedet for forsonlige og varige løsninger.

Og hvad værre er: Vi har i dag en krigsminister, Nick Hækkerup, som fuldstændig uden blusel og forbehold er klar til at slå hårdt til hvor som helst og når som helst, det skulle være nødvendigt.

Han er ikke i tvivl om at der "vil være potentielle konflikter nok til, at vi vil være rigeligt beskæftiget i de næste ti år", og aktioner behøver nu – som i 00’erne – ikke at være funderet i et klart mandat fra FN’s Sikkerhedsråd.

Hvis vi kunne mægle...

Tænk hvis Danmark i stedet var et land, man ringede til, fordi man vidste at vi var en hæderlig, retskaffen og klog nation, som dygtigt og troværdigt kunne mægle i verdens konflikter. Som viste at der er anden vej til fred i verden end det nuværende, officielle Danmarks krigs- og militærpolitik.

Den dag vores politikere begynder at handle fredeligt, vil der ikke længere være grund til at stå på pladsen.

Når krigsgalskaben og den aktivistiske udenrigspolitik er blevet erstattet af fredsaktivisme, når open-for-business-politikken med styrkelse af dansk våbenindustri er blevet erstattet af jobskabelse i grøn vækst, og når veteranerne er blevet sendt hjem med besked om, at der ikke bliver brug for dem igen, så afleverer vi gerne vores grej på Bymuseet.

Indtil da vil FredsVagten i varme og kolde dage fortsat lune sig ved forbipasserende folks daglige positive tilkendegivelser og "Tak fordi I står der".