Historien om Boglige Bo og Faglige Finn
Blogs

Historien om Boglige Bo og Faglige Finn
Så længe Folkeskolen ikke værdsætter faglig og praktisk kunnen på lige fod med boglige færdigheder, vil teknisk skole og de erhvervsfaglige uddannelser have et "taber" image.
Før den akademiske politiske ungdom fik et føl på tværs her ved studiestart omkring karakterkrav og for lavt indtag på kvote 2, og før Deadline og Go'morgen Danmark blev fyldt med veltalende unge mennesker, som debatterede, om flere kvote 2 elever ville betyde Danmarks undergang, da var der en diskussion, som aldrig blev taget, nemlig debatten om ”02 kravet” til tekniske skoler. På trods af ligheden med debatten om adgangskravene til universitetsuddanelserne fik den knap nok en halv dag i medierne.
Folkeskolen skal også anerkende Faglige Finn
Taget i betragtning, at det påvirker omkring hver sjette folkeskoleelev, så er det forkasteligt, at næsten ingen journalister blev bare en smule nysgerrige, da to ud af tre regeringspartier hoppede med på ideen.
Men hvorfor er den debat overhovedet relevant, og vil et ”02 krav” overhovedet hjælpe teknisk skole af med sit ”taber” image? Nej, vil jeg mene. Det vil kun levere endnu et nederlag til de, der allerede har fået rigeligt med nederlag.
Den boglige skole
For at forklare hvorfor jeg tror, det ikke vil hjælpe, vil jeg fortælle en historie om to elever i den danske folkeskole - Faglige Finn og Boglige Bo.
Boglige Bo er glad for at gå i skole. Han elsker at lave blækregning og sidder stille i historietimerne. Både han og forældrene fryder sig, når karakterbogen skal hjem og underskrives. Bo skal starte på gymnasiet, når han er færdig med folkeskolen. Ikke fordi han helt ved, hvad han vil, han ved bare, gymnasiet er hans vej.
Faglige-Finn derimod synes ikke, skolen er så spændende. Han vil hellere være hjemme og skrue på knallerten. Det er han til gengæld også rigtig god til, nemlig at arbejde med sine hænder, men det er ikke nødvendigt i hverken dansk eller matematik. Derfor bliver Finns evner ikke værdsat i folkeskolen og derfor glæder Finn sig ikke til karakterbogen. Den er blot endnu en bekræftelse på, at folkeskolen ikke har plads til sådan nogen som ham. Og det er aldrig rart at få at vide, at netop det, du kan, er der ikke brug for - specielt ikke når det er løgn.
Det meste af skoletiden får Finn at vide, at han ikke er god nok, og de ting, han kan, bliver der ikke givet karakter for. Når Finn ikke spørger sin lærer om hjælp, så spørger han Bo, og det er altid Finn, der går til Bo for hjælp, ikke omvendt, fordi Bo kan, hvad folkeskolen kræver og underviser i.
Taber Finn?
Så er det måske ikke så underligt, at Bo tænker på teknisk skole og erhvervsuddannelse som lidt en ”taber uddannelse”, fordi dem, der taber i folkeskolen, er dem, der kan noget med deres hænder, folk som Finn.
Er det så rigtigt? Nej, overhovedet ikke, men teknisk skole vil beholde det image, indtil folkeskolen stopper med at gøre folk som Finn til ”tabere”, og indtil man i folkeskolen indser og anerkender, at der er brug for mere og andet end at sidde stille i historietimen.
Der er også brug for folk, der kan bruge deres hænder, og de skal have karakterer for det, de kan. Før det sker, vil ”02 kravet” ikke være andet end politisk kassetænkning af folk, som dybest set ikke har forstand på hverken os, som går på teknisk skole, eller teknisk skole i det hele taget.