I fagforeningen er vi lige nu meget fokuseret på de muligheder og udfordringer selve byggefasen af Femern-forbindelsen byder på. Den 2. september 2013 vil Femern A/S lægge sidste hånd på udbudskontrakterne, som nøje skitserer måden byggeriet skal foregå på. Det er vigtigt, at alt kommer med fra start, og at kravene til entreprenørerne bliver beskrevet nøje, så der ikke kommer unødige stop eller forsinkelser i byggeriet.
Velkvalificeret arbejdskraft
De kommende entreprenører kommer selv til at bestemme, hvem de skal ansætte til at udføre det arbejde, de kontraktligt har indgået aftale om med Femern A/S.
Derfor kan store tyske, italienske eller hollandske entreprenører meget vel selv medbringer egen arbejdskraft, men det skal ikke afholde os fra at opkvalificere vores lokale arbejdskraft til opgaver indenfor byggebranchen eller andre serviceopgaver såsom transport, vagtservice og rengøring.
Vi samarbejder derfor med CELF (Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster) om seks ugers intense byggekurser for vores ledige medlemmer og kontanthjælpsmodtagere, så flere hundrede, inden byggeriet starter, vil have tilegnet sig den nødvendige grundekspertise.
Vi vil forsøge at samle de udenlandske arbejdere i en International faglig klub
Udfordringerne i at få ledige på kursus ligger i, at Folketinget har forringet lediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, samt at kommunerne ikke har så mange penge, hvorfor de ikke sender kontanthjælpsmodtagerne på AMU-kurser.
Vi skulle jo nødig komme i den situation, at vores arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere ikke får chancen for opkvalificering og dermed muligheden for job, når et af Danmarkshistoriens største byggeprojekter starter. Vi vil jo nødig blive til grin for egne skattekroner!
Den bedste samfundsmæssige investering ligger i at uddanne og opkvalificere arbejdskraften – det viser utallige undersøgelser. Der kræves en massiv koordineret uddannelsesmæssig indsats for at få vores ledige hænder i arbejde.
Interessen for at få job på byggeriet har været meget stor. Derfor besluttede vi i 3F på et meget tidligt tidspunkt at lancere www.jobfemern.dk og i skrivende stund er der over 700 personer, der har lagt deres CV med personlige oplysninger ind på siden.
Vi ønsker at servicere arbejdsgiverne med god arbejdskraft samtidig med, at vi gerne hjælper personer i arbejde. Mange tørster efter arbejde – derfor vil det være omsonst, hvis arbejdsgiverne skal importere arbejdskraft, fordi der ikke er tilstrækkelig med kvalificeret indenlandsk arbejdskraft.
Udenlandsk arbejdskraft
3F International Support Center, som er under opbygning, vil hjælpe udenlandske arbejdere med at blive integreret i vort lokale samfund. Hvis de bliver medlem af fagforeningen, skal de også sikres de overenskomstmæssige rettigheder, som danske arbejdere har, derfor vil vi oprette en hotline til arbejdspladser med udenlandsk arbejdskraft.
Vi vil forsøge at samle de udenlandske arbejdere i en International faglig klub, hvor de kan mødes og udveksle erfaringer. 3F Internationale Support Center vil også på www.3fisc.pl og på Facebook videregive relevante informationer til de udenlandske arbejdere.
Femern A/S har gennem meget lang tid været i rigtig god dialog med BAT (Bygge-Anlægs- og Trækartellet), Dansk Byggeri og Dansk Industri om de kommende overenskomstmæssige, arbejdsmiljømæssige og uddannelsesmæssige betingelser for byggeriet. Jeg deltager selv i arbejdet omkring arbejdsmiljø, sikkerhed og Camp.
Byggeriets overenskomst bliver den store og gældende aftale med visse tilpasninger i forhold til element-produktionen. Såfremt der er firmaer, der ikke er medlem af Dansk Byggeri eller har tiltrædelse til Byggeriets overenskomst, vil der straks blive optaget forhandling om at indgå en aftale. Hvis der ikke kan opnås overenskomstmæssig aftale, vil der blive taget de nødvendige lovlige skridt for at få en sådan aftale.
Byggeriet kunne blive en lakmusprøve på, hvor godt den såkaldte ”danske model” virker i praksis.
Vi er i øjeblikket i gang med at overenskomstdække de lokale firmaer og konsortier, der ønsker at arbejde på Femern byggeriet. Dem, der ikke ønsker overenskomst, kan ikke påregne arbejde ved byggeriet, idet de vil blive konfliktramte. I og med at Femern A/S er et statsligt selskab vil også ILO konvention nr. 94 blive gældende. Det er ved cirkulæreskrivelse nr. 114 af 18/5 1966 pålagt staten at sikre arbejdstageres vilkår i henhold til konventionen.
Statslige myndigheder og institutioner er forpligtede til at sikre de medarbejdere, der udfører udbudte opgaver under overenskomstlignende vilkår – derfor er Femern A/S også interesseret i, at firmaer og konsortier er overenskomstdækket.
De helt store problemer viser sig ofte når en entreprenør videregiver en del af sin entreprise til en underentreprenør, idet entreprenøren ofte undgår ansvaret for sin videregivelse af arbejdet. Derfor skal der helst indbygges det, der kaldes kædeansvar i udbudskontrakten, så det er hovedentreprenøren der bærer ansvaret for at aftalerne overholdes.
Udfordringerne heri bliver også at kontrollere, om der virkelig bliver aflønnet efter gældende aftaler, samt at der også bliver betalt de lovpligtige skatter samt moms. Vi ser jo, at der snydes ved de store byggeprojekter – tænk blot på havnebyggeriet i Aarhus og Metrobyggeriet i København, hvor der eksempelvis ikke bliver aflønnet for korrekt antal arbejdstimer, og korrekt timeløn.
For at imødegå dette snyderi kræves der en massiv indsats fra Femern A/S, SKAT, og Arbejdsmarkedets parter (BAT og Dansk Byggeri). Femern-byggeriet kunne blive en lakmusprøve på, hvor godt den såkaldte ”danske model” virker i praksis. Vi vil ikke have, at der snydes på vægten. Der skal arbejdes på danske overenskomstmæssige vilkår, og der skal betales skat og moms efter gældende regler.
Uddannelsesklausuler
Lolland Falster trænger til et uddannelsesmæssigt løft, og vi vil derfor anbefale, at Femern A/S opfordrer de udførende virksomheder til at indgå et samarbejde med erhvervsskolerne i regionen om at sikre lærlinge til virksomhederne på projektet. Vi forestiller os, at lærlinge fra det praktikpladscenter, der forventes etableret mellem CELF og EUC-Sjælland, vil kunne indgå i de udførende virksomheders opfyldelse af sociale klausuler om lærlinge.
Det er selvfølgelig svært at fremsætte et eksakt procenttal for antallet af lærlinge i den samlede arbejdsstyrke, men det bør efter min opfattelse ligge mellem fem og ti procent. Flere hundrede personer vil dermed kunne få en uddannelse i løbet af anlægsperioden, og vil derved medvirke til at sikre fremtidens behov for faglært arbejdskraft.
Mulighederne er mange og store – de skal blot gribes.
OL-byggeriet i London ”vandt guld”, og vil blive set som et ideal, idet der blev fokuseret meget på dialog om nærved ulykker, og dermed blev der kun registreret 0,17 arbejdsulykke pr. 100.000 arbejdstimer, og ikke et eneste dødsfald, selvom 45.000 arbejdere var involveret i de store byggeprojekter.
Vi skal have samme fokus ved Femern-byggeriet. Især skal der være fokus på pladser, hvor flere entreprenører arbejder på samme tid, for her vil risikoen for ulykker klart være større. Der vil blive fremsat få og simple krav som aldrig må overskrides, og der skal gives belønning og anerkendelse for fokus på nærved ulykker.
Sikkerhed og arbejdsmiljø er også, hvad man spiser, og hvordan man bor. Her skal der være mulighed for at få sund og nærende mad, dyrke fritidsinteresser, få forebyggende behandlinger samt få den nødvendige ro til restitution.
I Femern Camp ønsker vi også, at der tilbydes kontorer til offentlige myndigheder – herunder Borgerservice, politi, Arbejdstilsyn, SKAT samt til arbejdsmarkedets parter. Herudover skal der være mulighed for at få forebyggende kiropraktor- og fysioterapeutbehandlinger samt mulighed for lægekonsultation.
I forbindelse med byggeriet vil der være en enestående mulighed for at integrere forebyggelse og sundhedsfremme i planlægningen og i gennemførelsen af byggeriet. Udfordringen ligger i at få alle arbejderne med i projektet og sikre en så stor medarbejderinddragelse som muligt.
Når tunnelbyggeriet er afsluttet, vil der opstå nye muligheder på aksen mellem Helsingborg og Hamborg for partnerskaber hen over landegrænserne, og et langt tættere samarbejde mellem de cirka 10 millioner mennesker i Femern Bælt-regionen.
Om vi på Lolland kommer til at profitere på disse muligheder, afhænger i mange tilfælde mest af os selv, men også af klare politiske sats centralt fra såsom skarpe og præcise krav i udbudskontrakterne. For tør vi stille klare krav til entreprenørerne under byggeriet, så der bliver uddannet en masse af vore lokale unge mennesker, og det vil give os en god ballast i fremtiden.
Måske viser der sig mulighed for at tunnelelementfabrikken fortsat skal støbe elementer til eksempelvis København og Hamborg – hvem ved! Mulighederne er mange og store – de skal blot gribes.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278