Perlerækken af fiskeriaftaler mellem EU og Marokko har i mange år været en kampplads mellem Marokko og landets støtter på den ene side og befolkningen i det af Marokko besatte Vestsahara og deres støtter på den anden.

Fra den første aftale i 1988 til aftalen i 2011, der overraskende blev stemt ned i Europaparlamentet, har fiskere fra især Spanien kunnet fiske løs i havet ud for det besatte Vestsahara. Og i slutningen af juli aftalte den Europæiske Kommission så med Marokko en ny fireårig protokol til fiskeriaftalen – en protokol, der dog skal til afstemning i Europarlamentet for at være gyldig.

Vestsahara

Aftalerne har aldrig specifikt udeladt havet ud for det besatte Vestsahara, sådan som lignede aftaler med blandt andet USA og Norge har gjort det. Derfor er de i strid med international lov, der kræver, at den oprindelige befolkning i ikke-selvstyrende områder giver deres samtykke og drager fordel af sådanne aftaler – hvilket Vestsaharas oprindelige befolkning, saharawierne, aldrig har gjort.

"Danmark og EU har ikke konsulteret Vestsaharas befolkning", siger Erik Hagen, der er formand for det internationale research- og kampagnenetværk Western Sahara Resource Watch og ekspert på området. "Så længe saharawiernes ønsker ikke har været repræsenteret i forhandlingerne, er disse ikke gyldige." 

Dette synspunkt understøttes af en rapport, som Europarlamentet lavede om dette i 2009, hvori man konkluderer, at der ingen beviser er for, at Saharawierne er blevet hørt, samt at "såfremt det ikke kan bevises … burde Unionen afstå fra at lade sine skibe fiske i havet ud for Vestsahara".

Saharawiernes internationalt anerkendte repræsentant, Polisario, har i øvrigt pointeret dette hele tiden. For nylig udtalte Polisario således, at den nye aftale er ulovlig, og at processen, der førte til den, var en "skammelig og hemmelighedsfuld proces, der udelukkede såvel EU's medlemslande som saharawierne. Vi forventer, at Europaparlamentet opretholder international lov ved at stemme imod aftalen".

Fiskeriaftalerne mellem EU og Marokko har i mange år været en kampplads mellem Marokko og befolkningen i det af Marokko-besatte Vestsahara.

Men selv om meget af diskussionen og forhandlingerne om fiskeriaftalen foregår på EU-niveau, går Danmark ikke fri for kritik. Den danske regering taler imod bedre vidende, når de bliver spurgt om fiskeriaftalen og dens konsekvenser for det besatte Vestsahara i Folketinget, siger Erik Hagen.

"Den danske regering hævdede blandt andet, at forhandlingerne om den nye fiskeriaftale har taget højde for den kritik, som blev fremsat imod den forrige aftale, som blev stoppet af Europaparlamentet i 2011. Men dette er langt fra rigtigt. Danmark må – ligesom Sverige har gjort det – sige, at dette ikke er godt nok. EU skal ikke fiske i disse farvande, så længe saharawierne ikke er blevet konsulteret. Punktum."

"Og selv om aftalen havde været lovlig, hvilket den ikke er, stikker den jo en stor kæp i hjulet for FN's forhandlinger mellem Marokko og Polisario om den af FN lovede folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold", siger Erik Hagen. "Marokko har selvsagt mindre interesse i at gå ind i værdifulde forhandlinger, når de modtager en milliard fra EU for at dele licenser ud i farvande de okkuperer."

For fiskeriaftalen er ikke bare af økonomisk interesse for Marokko, men også en måde for landet at forsøge at normalisere dets 37 år lange kolonisering af Vestsahara ved at give indtryk af, at disse aftaler legitimerer besættelsen af Vestsahara.

"Det finansielle aspekt er ikke nødvendigvis det vigtigste aspekt ved denne aftale, den politiske del er lige så vigtig", som Marokkos daværende finansminister sagde det i 2006 under forhandlingerne dengang.

De økonomiske konsekvenser for EU

EU er desuden Marokkos klart største handelspartner, og EU har ligesom Marokko også andre grunde end de rent økonomiske til at indgå handelsaftaler med Marokko. Rent strategisk betragtes Marokko som meget vigtig for EU. Landet er nabo til EU, og kontrol af migration, terrorisme og forbudte stoffer er emner, der optager medlemslandene, ikke mindst i EU's sydlige del.

Faktisk er fiskeriaftalen en rigtig dårlig aftale for EU. Erik Hagen siger: "Ifølge EU's egne rapporter var den forrige aftale med til at ødelægge miljøet, blandt andet ved overfiskeri, EU taber penge, og aftalen skaber stort set ingen jobs. Intet tyder på, at de økonomiske problemer ved dette fiskeri er ændret i den nye aftale."

Og det virker altså også mildest talt umoralsk, at EU's humanitære organisation, ECHO, med den ene hånd donerer 10 millioner euro om året til humanitær bistand til de titusindvis af fejlernærede saharawier, som har siddet i støvede flygtningelejre, siden de flygtede fra Marokkanske invasionsstyrker i 1975, og med den anden giver over tre gange så mange penge til kolonimagten Marokko for at stjæle saharawiernes proteinrige fisk.

Men selvom fiskeriaftalen ikke bliver godkendt af Europarlamentet, har EU allerede sikret sig. Der er indgået en bilateral handelsaftale med Marokko i 2012, der blandt andet betyder handelsliberaliseringer af landbrugs- og fiskeriprodukter mellem det marokkanske marked og EU, også hvad angår produkter fra Vestsahara.

EU har også godkendt den marokkanske regeringsagentur, der certificerer og mærker eksportvarer. Flere af dettes lokale kontorer ligger i det besatte Vestsahara, hvorfra massevis af landbrugsvarer misvisende bliver sendt til Europa med "Oprindelsesland Marokko" påtrykt.

Og EU er i fuld gang med at forhandle en såkaldt "Deep and Comprehensive Free Trade Agreement" på plads med Marokko – forhandlinger, der forventes afsluttet tidligt næste år. Såfremt partnerne bliver enige, vil denne aftale indebære, at Marokkos økonomi gradvist integreres i EU's indre marked.

For at forsøge at dæmme op for EU's underminering af Vestsaharas befolknings mulighed for afkolonisering, har Afrika Kontakt derfor - sammen med Western Sahara Resource Watch - sendt et brev til fødevareminister Karen Hækkerup og udenrigsminister Villy Søvndal, hvori organisationerne beder den danske regering om, "ikke at samtykke i og støtte denne nye protokol".