16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kæmpevindmøller

Kæmpevindmøller

Grundlæggende er vindmøller en god ressource. Men den skal anvendes med omtanke, så den ikke skader folk, der bor i nærheden.

Mauri Johanssons grundtanke om forsigtighed med hensyn til kæmpestore vindmøller deler jeg helt. Vi skal ikke udsætte hinanden for gener, hvis det er mulighed for at undgå dem.

Men grundlæggende er vindkraften jo en god ressource, som vi kan udnytte for al fremtid. Den giver jo også mulighed for arbejdspladser i udkantsområderne. Den er positiv, hvad angår forurening. Den er fleksibel, da en mølle nemt kan demonteres. Møllerne bliver mere effektive, og størrelsen stiger og dermed ydelsen. Nu mangler de næste trin i udviklingen: Opbevaring og omformning af energi.

Problematikken med, at de er en sundhedsmæssig risiko, kan løses ved, at møllerne placeres til havs.

Opbevaring kan ske ved eksport af strøm, som bruges til opfyldning af vandmagasiner i Norge. Strømmen kan også opbevares i batterisystemer for eksempel i elbiler. Omformning kan være at man udvikler gode metoder for produktion af brint og ilt. Dette er teknologier, vi faktisk kan udvikle med kort varsel, og som vil være meget gavnlige for vores samfund.

Problematikken med, at de er en sundhedsmæssig risiko, kan løses ved, at møllerne placeres til havs. Danmark har gode muligheder, da havdybderne rundt i landet er forholdsvis lave.

Transporten af de store møllevinger og tårne er jo allerede nu en flaskehals. En placering til havs ville mindske problemerne med transport og opsætning. Skabelsen af mølleparker har jo også en positiv side i form af bedre leve- og ynglesteder for fisk og andre havdyr, da trawlerne ikke kan nå ind mellem møllerne.

Altså mit råd er:  flere og større havvindmøller, flere el-biler - og færre landplacerede møller.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. sep. 2013 - 09:45   07. sep. 2013 - 09:45

Læserbrev

af Jan Hermansson, Sæby