Den danske statsminister har besluttet, at Danmark skal i krig igen. Måske håber hun - inspireret af den tidligere regering - med en rask lille krig at vende valglykken for sit hensygnende parti. Det vil næppe lykkes hende, eftersom 80 procent af danskerne er imod krigen.

Det er ikke første gang, der har været påstande om anvendelse af giftgas i Syrien. Og det er ikke første gang, landets regering er blevet beskyldt for at stå bag.

Når det denne gang har ført til trusler om et umiddelbart forestående angreb, og når det tilsyneladende ikke kan gå stærkt nok med at sætte angrebet i værk, har det en helt anden årsag end hensynet til den syriske befolkning

Når det skal gå så stærkt, skyldes det, at krigen skal i gang, inden FN’s våbeninspektører om få dage sandsynligvis frikender den syriske regering.

I de senere måneder har regeringsstyrkerne fået overtaget i den såkaldte borgerkrig mellem den syriske stat og udefra støttede (og styrede) jihad-krigere, hvis erklærede mål er en islamistisk magtovertagelse i Syrien som udgangspunkt for en islamistisk erobring af verden.

Og når det skal gå så stærkt, skyldes det, at krigen skal i gang, inden FN’s våbeninspektører om få dage sandsynligvis frikender den syriske regering – som i Irak, hvor våbeninspektørerne ikke fik lov at gøre deres arbejde færdigt, fordi det ville afsløre løgnen om de irakiske masseødelæggelsesvåben.

USA, som nu truer med at "gribe ind" i Syrien, har sammen med sine allierede Tyrkiet, Jordan, Qatar og Saudi-Arabien startet "borgerkrigen". De herskende i USA er selvfølgelig ligeglade med, om Syrien bliver regeret af "demokrater" eller af islamister – bare det bliver et styre, som ikke har vilje eller evne til effektivt at modarbejde den amerikanske imperialismes planer for Mellemøsten. Jihadisternes drømme om et verdensomspændende kalifat er ikke til fare for disse planer.

Helle Thorning-Schmidts regering har været med til at køre den danske økonomi i sænk og er i fuld gang med at demontere velfærdsstaten. Når den nu også vil spille med i USA’s og førende EU-magters hasard med verdensfreden, kaster den ikke blot skam over Danmark, men hjælper også Danmarks erklærede fjender.