Duften og smagen af et dansk jordbær. Ikke meget kan måle sig med det. Prisen bliver dog kun til at komme i nærheden af, hvis de er plukket af udenlandske hænder, har vi kunnet høre i pressen igen og igen henover sommeren.

Men har du spurgt dig selv, hvad konsekvensen af det synspunkt er, hvis det bliver gjort gældende ikke bare for jordbær, men i landbruget generelt – og inden for mange andre brancher?

Det korte svar er, at vi kan komme til at betale for de billige jordbær med ringe ældrepleje, forfald på skolerne og huller i asfalten. Derfor hilser jeg regeringens nye udspil velkommen:

Vi kan komme til at betale for de billige jordbær med ringe ældrepleje, forfald på skolerne og huller i asfalten. 

Regeringen har bebudet, at den vil sætte hælene i over for de mange billige hænder, der overtager godt arbejde fra danskere. Det er et godt og nødvendigt skridt, som regeringen formentlig vil tage med den kommende finanslov.

Regeringen lægger op til højere bøder, hvis man overtræder loven og mere samarbejde mellem skat, politiet og Arbejdstilsynet. Desuden vil regeringen lægge pres på de regioner og kommuner, der endnu ikke har stillet visse krav om løn- og arbejdsvilkår, når de bestiller arbejde hos private virksomheder.

Ikke kun i landbruget, men også i servicefag, i byggebranchen og inden for transport kan mangt og meget nu næsten kun lade sig gøre, hvis det udføres af billige polakker, estere, rumænere eller grækere, hører vi igen og igen økonomer og nyliberalister bedyre. Oven i købet er det sundt for samfundet, siger de. Udlændingene skaber dynamik på arbejdsmarkedet, som økonomiprofessor Lars Krull har udtrykt det over for DR. Det tvinger danske virksomheder til at tilpasse sig og blive endnu bedre.

Ja tak! Det giver ublu konkurrence på løn- og arbejdsvilkår og kan få danske virksomheder til at overveje brug af billigere arbejdskraft udefra.

Udlændinge, der arbejder i Danmark, er mange ting: Der er langt fra en rumæner, der plukker jordbær, til en polak, der bygger huse. Og endnu længere til en tandlæge, som laver kroner. Selvfølgelig kan vi som danskere få et stort udbytte af det arbejde, de udfører.

Men udlændinge påfører os desværre også store tab, særligt når der er tale om udlændinge, der er udstationeret i kortere perioder – eller udlændinge, som ikke følger spillereglerne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet ud, at det kan koste det offentlige op til 250.000 kroner i tabte indtægter, hvis en udlænding får et arbejde frem for en dansker – og det kan hverken vores arbejdsløse kollegaer eller samfundet være tjent med.