06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi ejer samfundet

Vi ejer samfundet

Hvis man igen lod de statslige virksomheder stå for produktionen af elektricitet og for busdriften, kunne man få følelsen af at være en del af dette samfund tilbage

Siden man for godt ti år siden liberaliserede elmarkedet, er strømmen blevet cirka 30 procent dyrere. Det er bare et af mange eksempler på, at den frie konkurrence ikke er til nogen som helst gavn for den enkelte forbruger, når det gælder en god og billig service.

Siden DSB mistede sit busdriftmonopol, er buspriserne steget med lynets hastighed.

Et andet eksempel, man kunne nævne er, at siden DSB mistede sit busdriftmonopol, er buspriserne steget med lynets hastighed. Og nu, hvor de konkurrende busselskaber kun tænker på at tjene penge, er busafgangene til de tyndt befolkede egne ved at forsvinde. Så de, der bor derude på landet, er nødt til at have en bil. 

Og når børnefamilierne ikke har mulighed for at sende deres børn med en bus, når de skal i skole eller til en fritidsaktivitetet, ja så bliver disse familier nødt til at flytte til de større byer. Og dermed vil vores små landsbysamfund stå ubeboede.

Der er kun et tiltag, der er i stand til at stoppe denne sørgelige udvikling: Lad staten blive ejer af busdriften og elforsyningen med mere. Så kan der indføres en god service, der dækker alles behov. 

 Og man kan igen få en følelse af, at vi alle er ejere af samfundet. Og at samfundet er en del af dig. 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. sep. 2013 - 09:43   13. sep. 2013 - 09:45

Læserbrev

af Claus Holmstrand Johansen, Korsør.