Efter at trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter kuldsejlede, har hele spørgsmålet om efter- og videreuddannelse stået uløst hen. Det har vi ikke råd til. Det er vigtigt, at vi får løftet vores samlede uddannelsesniveau, som uddannelsesminister Morten Østergaard har slået fast.
Han lægger vægt på, at vi får et system med sammenhæng, så efter- og videreuddannelse ender med, at man netop får en uddannelse og ikke bare nogle løsrevne kurser. Man skal have et reelt kompetenceløft.
Både han og undervisningsminister Christine Antorini mener, at det er vigtigt, at ufaglærte bliver faglærte, og at faglærte får videreuddannelse. Men da vi som sagt har fået meget færre job, så er deres førsteprioritet, at vi får flere ufaglærte op på faglært niveau.
Vi skal alle blive dygtigere og have større viden og mere uddannelse. Så hvad er det lige, at I har gang i Morten Østergaard og Christine Antorini?
Både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer er enige om, at vi mangler en politisk målsætning og en mere sammenhængende politik for efter- og videreuddannelsesområdet. Og som Dansk Industris Lars B. Goldschmidt har sagt det, så har målsætninger det med at bringe politisk handling med sig.
Per Cristensen fra fagforbundet 3F mener, at vi hvert år skal gøre 5000 flere ufaglærte til faglærte over en otteårig periode. Og Dansk Metal ser gerne, at 2000 faglærte videreuddanner sig om året.
Alle er med andre ord enige om behovet for uddannelse. Som uddannelsesminister Morten Østergaard har sagt det så klart, "så får man et bedre liv ved at have en uddannelse. Ens chancer på arbejdsmarkedet bliver bedre, og man får en højere livsindtægt."
Regeringen har også gang på gang har fremhævet vigtigheden af at efteruddanne og opkvalificere voksne, og har barslet med en større reform for hele efter- og videreuddannelsesområdet. På trods af det, så lægger regeringen i sit finanslovudspil for 2014 nu op til at skære 120 millioner kroner årligt af den såkaldte voksenuddannelsesstøtte.
Regeringen er dermed endnu en gang ved at skifte holdning og i stedet for at forbedre efter- og videreuddannelsesområdet, forringer man det og er med til, at færre får uddannelse, selv om alle er enige om, at det er det modsatte, der skal til være med til, at vi som samfund kan klare os i fremtiden. Vi skal alle blive dygtigere og have større viden og mere uddannelse. Så hvad er det lige, at I har gang i Morten Østergaard og Christine Antorini?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278