Undervisningsminister Christine Antorini forklarer i et debatindlæg den 11. september, hvorfor de frie grundskoler skal spare mere end folkeskolerne med, at "regeringen har overtaget den tidligere regerings genopretningspakke".

Man fristes til at kalde det et upassende skalkeskjul. Den nuværende regering lovede faktisk at rulle konsekvenserne af "genopretningspakken" tilbage og har på ingen måde været forpligtet på at overtage noget som helst i den forbindelse.

Det ville være mere fair at tone rent flag og kalde det en regulær nedprioritering af de frie grundskoler. Når ministeren derefter argumenterer med, at de frie grundskoler bliver kompenseret med en (beskeden) sum penge på baggrund af folkeskolereformen, er vi ude i historien om hunden, der åd sin egen hale.

Ministeren fjerner først en halv milliard tilskudskroner over en fireårig periode og tilfører derefter 23 millioner kroner i 2014.

Ministeren fjerner først en halv milliard tilskudskroner over en fireårig periode og tilfører derefter 23 millioner kroner i 2014 og indikerer, at dette skal ses som en opprioritering af de frie grundskoler. Tal er taknemmelige. Og ministeren mener fortsat, der er rig mulighed for at etablere alternativer til folkeskolen, fordi der det seneste år er kommet 16 nye frie grundskoler til. Fire er lukkede.

Ministeren har ret i, at virkelysten og det entreprenørskab, der ofte rejser sig efter en lukket folkeskole er svært at slå ned i Danmark. Heldigvis for det. Så derfor ser vi vedvarende nye frie grundskoleinitiativer dukke op – også selvom vilkårene bliver ringere og ringere.

Spørgsmålet er ikke, hvor meget der skal til for at kue de nye skoleinitiativer. Men snarere, om der reelt findes en vilje i regeringspartierne til at anerkende de frie grundskoler som en værdifuld del af den danske grundskole. Med reelle ambitioner for de frie grundskoler såvel som for folkeskolen. Vi ser os selv som en parallel til folkeskolen – ikke en modsætning eller konkurrent.

Så, hvad er den oprigtige bevæggrund for, at vores skoleform skal spare mere end folkeskolerne? Vi laver i forvejen arbejdet for mindre end tre fjerdedele af det offentliges udgift til folkeskolen og sikrer flere elever videre uddannelse. Vel at mærke med en elevsammensætning, der svarer til folkeskolens. Er det netop dén succes, der er problemet?