En af de store nyheder i sidste uge var, at slagteriarbejderne ved Danish Crown afviste et forslag om at gå ned i løn for at redde arbejdspladser. Selvom arbejdsgiverne, fagforeningstoppen og selveste regeringen anbefalede aftalen stemte 60 procent af slagteriarbejderne imod, mens 40 procent stemte for.

Knap var stemmerne talt op, før ledelsen på Danish Crown truede med "konsekvenser" i form af fyringer. Over for TV2 satte direktøren i Danish Crowns svinekødsdivision, Jesper Friis, ligefrem tal på. "Det er en matematisk udregning. Hvis faldet i slagtesvin fortsætter, så kommer vi til at have 1.000 medarbejdere mindre", forklarede han.

Problemet er sådan set ikke, at Danish Crown mangler penge. Faktisk har de haft et solidt overskud de seneste år. Problemet er, at de kan tjene endnu flere penge ved at køre flere levende dyr syd for grænsen og så få dem slagtet til en lavere pris. Denne fristelse er åbenbart for stor for firmaet med det meget danske navn. Når de nu altså ikke kan få presset slagteriarbejdernes lønninger i Danmark.

De havde håbet...

De danske politikere stod i kø for at begræde resultatet af afstemningen, selvom de naturligvis huskede at understrege, at de "respekterede" medarbejdernes afgørelse.

Problemet er, at Danish Crown kan tjene endnu flere penge ved at køre flere levende dyr syd for grænsen og så få dem slagtet til en lavere pris.

Erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, skrev i en mail til Politiken, at han "havde håbet på et ja". Ligeledes til Politiken fortalte den konservative arbejdsmarkedsordfører, at hun "er bange for, at vi nu kommer til at opleve danske arbejdspladser blive flyttet ud af landet".

Og ifølge Ritzaus Bureau ærgrede resultatet også Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted: "Vi synes, at det var et spændende projekt. Hvad der ville komme ud af det, ville kun fremtiden have vist. Vi ville selvfølgelig gerne have set, hvordan det havde udviklet sig", udtalte han.

Og så laver vi lige et sceneskift. Helt ned til Bruxelles, hvor forbruger-kommissær, Tonio Borg, onsdag deltog i et møde med EU-parlamentets særlige gruppe for dyrevelfærd. De ville nemlig godt vide, hvad EU-kommissionen vil gøre som reaktion på, at over 1 million EU-borgere har krævet kortere transporttid af levende dyr, blandt andet på vej til slagtning.

Kortere transporttid

Den korte version er, at det ville Kommissæren sådan set hoppe op og falde ned på. Og det havde han EU-kommissionens opbakning til. I stedet vil de "fokusere på, at de regler, der allerede eksisterer på området, bliver overholdt".

Man kan jo spørge sig selv, hvorfor danske politikere ikke stod på nakken af hinanden for at fordømme denne slatne holdning fra EU-kommissionen?

Egentlig er det jo ikke så kompliceret: Jo mere man reducerer den tilladte transporttid af levende dyr, jo bedre vil det være for dyrevelfærden, for miljøet … og – surprise, surprise – for lokale arbejdspladser! Kald det bare et kinderæg – for det er jo hele tre ting i et hug!

Men det vil EU altså ikke. For dem er levende dyr en vare, som skal kunne transporteres rundt på EU’s grænseløse indre marked. At det så koster dyrevelfærd, CO2-udledning og lokale arbejdspladser generer ikke de store ånder!

Måske kunne man i et svagt øjeblik forestille sig, at det ville genere de danske politikere, som tydeligvis er så optagede af at bevare arbejdspladser i Danmark.

Men dét ville i så fald kræve en konfrontation med EU. Og det hverken tør eller vil de åbenbart. Så er det meget lettere, at kræve lønnedgang af hårdtarbejdende slagteriarbejdere i Danmark.