Højesterets afgørelse er historisk, og lukker op for, at Danmarks rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur bliver genskabt. Den er ikke alene en sejr for de irakiske torturofre, men tillige en markant underkendelse af Østre Landsrets imødekommenhed overfor Forsvarsministeriet.

Tre gange har Østre Landsret givet Forsvarsministeriet medhold i, at den danske stat kan kræve sikkerhed på 40.000 kroner fra hver af de i alt 23 irakere, der har søgt erstatning og oprejsning for den tortur og mishandling, de blev udsat for i 2004 under operation "Green Desert", hvor de blev tilbageholdt i op til 70 dage. De blev alle løsladt uden sigtelse.

Den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard trådte modigt frem sidste år med en hidtil hemmeligholdt video. Den lækkede video afslørede, hvordan danske soldater så til, mens irakisk politi slog og sparkede fangerne, og en lækket rapport dokumenterer, at den danske militære ledelse i Irak allerede inden operationen kendte til risikoen for, at uskyldige civile ville blive fanget.

Efterfølgende har flere danske læger bekræftet, at irakerne under fængslingen blev udsat for tortur.

FN's konvention mod tortur

Den danske retsplejelov åbner op for, at ikke-EU-borgere kan blive afkrævet en sikkerhedsstillelse for at sikre, at de ikke stikker af fra sagsomkostningerne. Men Forsvarsministeriet kunne vælge ikke at stille sådan et krav og derved sikre at irakerne fik lov til at føre deres sag. Det ville tjene regeringen at Danmark levede op til ånd og bogstav i FNs konvention mod tortur, som Danmark for knapt 30 år siden var foregangsland for.

Kravet om, at irakerne – som tjener mellem 1400 og 6800 kroner om måneden - skulle stille med en sikkerhedsstillelse på 40.000 kroner er i strid med FN's torturkonvention, som Danmark gennem sin ratifikation er forpligtet af. 

Kravet om, at irakerne – som tjener mellem 1400 og 6800 kroner om måneden - skulle stille med en sikkerhedsstillelse på 40.000 kroner er i strid med FN's torturkonvention, som Danmark gennem sin ratifikation er forpligtet af. Kravet ville reelt forhindre torturofrene i at få deres sag prøvet ved en domstol og dermed få oprejsning og erstatning for de krænkelser, de har været udsat for. Irakerne har ikke råd til at betale den krævede sikkerhedsstillelse.

Derfor er det en vigtig beslutning at Højesteret har brugt en undtagelsesbestemmelse i retsplejeloven, som muliggør at afvise krav om sikkerhedsstillelse: "Sagernes helt særlige karakter og omstændigheder – den danske stats mulige ansvar for militær magtudøvelse i udlandet og de angiveligt ressourcesvage ofre for tortur i udlandet sammenholdt med statens begrænsede interesse i sikkerhedsstillelsen for sagsomkostninger – indebærer efter Højesterets opfattelse, at det vil være urimeligt at imødekomme Forsvarsministeriets anmodning om sikkerhedsstillelse", hedder det i Højesterets dom.

Bliver sagen forældet?

Irakernes advokat, Christian Harlang, udtalte efter dommen, at Højesteret havde ryddet en stor sten af vejen. Og i mandags meddelte Forsvarsministeriet - ikke uventet – at man efter Højesteretsdommen ville droppe kravet for de øvrige 12 irakere – i alt 23 irakere er omfattet af sagsanlægget og kravet om en erstatning til hver på 50.000 kroner.

Men desværre er der yderligere forhindringer for irakernes oprejsning. Dels er der spørgsmålet om forældelse og dels har irakerne endnu ikke opnået fri proces. Efter dommen har Christian Harlang anmodet om fri proces for samtlige 23, og at der hurtigst muligt vil blive berammet datoer til behandlingen.

Man kan frygte, at Forsvarsministeriet for at undgå retssagen vil hævde at sagen er forældet. Men heldigvis sikrede Amnesty International og anti-torturcentret RCT for nogle år siden, at straffeloven nu har et eksplicit forbud mod tortur, og at tortur er en forbrydelse, der ikke forældes.

Tue Magnussen arbejdede 1999-2012 for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) og siden for Anti Torture Support Foundation.