Den samlede menneskehed har to måneder til at få de atomare brændselsstave ud af bygning nummer fire ved Fukushima. Ellers vil det havarerede atomkraftværk udspy giftige gasser i atmosfæren, som vil gøre kloden ubeboelig i århundreder.
Så hårdt sætter redaktøren af www.nukefree.org, Harvey Wasserman, i en artikel fra den 21. september på den alternative hjemmeside, countercurrents.org, som redigeres af indiske marxister.
Wasserman skrev blandt andet: "Vi har nu kun to måneder til at forhindre den værste krise for menneskeheden siden krisen med missiler til Cuba. Der er ingen undskyldning for ikke at handle. Alle de ressourcer, vores art kan præstere, må fokuseres på Fukushima 4-enheden.
Fukushimas ejer Tokio Elselskab Tepco siger, at den inden for så få som 60 dage måske kan begynde at fjerne mere end 1300 brugte brændselsstave fra en kraftig ødelagt pøl, der strækker sig 31 meter op i luften. Pølen hviler på en kraftigt ødelagt bygning, der hælder, synker, og som let kan bryde sammen under det næste jordskælv – om ikke af sig selv.
Omkring 400 tons brændsel i denne pøl kunne spredes ud. Det er 15.000 gange så megen radioaktivitet, som blev udløst i Hiroshima.
En ting er sikker: Tepco har ikke de nødvendige videnskabelige, tekniske eller økonomiske ressourcer til at klare det. Det har den japanske regering heller ikke. Situationen kræver en verdensomspændende koordineret indsats af de bedste videnskabsmænd og teknikere vores art kan præstere.
Hvorfor er dette så alvorligt?
Vi ved allerede, at tusinder af tons kraftig forurenet vand strømmer igennem Fukushima enheden og bærer en djævelsk bryg af giftige og langtidsaktive isotoper ud i Stillehavet. Tun, der bliver fanget ved Californiens kyster udstråler allerede radioaktivitet, der stammer fra Fukushima. Vi kan forvente, at det bliver meget værre.
Meget af det radioaktive vand befinder sig i omkring et tusinde enorme, men ustabile tanke, som er hurtigt samlede og strøet rundt på stedet. Mange lækker allerede.
Tepco fortsætter med at pøse vand i nærheden af de tre nedsmeltede reaktorer, som må holdes afkølede. Røgfaner af damp kan vise, at atomspaltninger stadig foregår nedenunder et eller andet sted i undergrunden. Men ingen ved nøjagtigt, hvor disse kerner befinder sig.
Meget af det radioaktive vand befinder sig i omkring et tusinde enorme, men ustabile tanke, som er hurtigt samlede og strøet rundt på stedet. Mange lækker allerede. Alle kunne de bryde sammen under det næste jordskælv og frigøre tusinder af tons permanent radioaktivt gift i Stillehavet. Friske rapporter viser, at Tepco for nylig har dumpet omkring tusind tons radioaktivt vand ud i Stillehavet foruden det, der i forvejen befinder sig der.
Vandet, der flyder gennem resterne af bygningen underminer de resterende strukturer inklusive den, det opretholder pølen ved enhed nummer fire.
Mere end 6000 samlinger af brændsel er samlet i en fælles pøl kun 50 meter fra enhed fire. Nogle indeholder plutonium. Pølen er ikke overdækket. Den er sårbar på grund af manglende køling, kollapset af en nærtstående bygning, et nyt jordskælv, en ny tsunami og andre ting.
Samling af kræfterne
Alle kræfter må nu sættes ind for at forsøge at få fjernet brændselsstavene så hurtigt som muligt, mener Wasserman. Skulle forsøget slå fejl kan stavene udsættes for luft og bryde i brand, og forfærdelige kvantiteter af radioaktivitet vil udløses i atmosfæren. Pølene kan styrte til jorden, samles i en stak, som kan eksplodere. Resultatet kan true livet, helbredet og sikkerheden for os alle.
Nedfaldet fra Tjernobyl nåede Californien ti dage efter ulykken. Et sammenbrud for enhed fire vil fortsætte med at udspy dødelige doser af radioaktivitet i århundreder.
Den tidligere japanske ambassadør, professor Misuhei Murata, siger, at et fuldstændigt sammenbrud for Fukushima, "ville ødelægge verdens miljø og vores civilisation. Dette er ikke raketvidenskab. Det kan heller ikke forbindes med en boksekamp om atomkraft. Det er spørgsmålet om menneskehedens overlevelse".
Tjernobylfår
Der synes i høj grad grund til, at man skal tage advarslen fra Harry Wasserman alvorligt. Verden er endnu ikke kommet sig helt over ulykken ved Tjernobyl i 1968. 45 år efter ulykken er man stadig nødt til i Norge at nødslagte enkelte af de såkaldte Tjernobylfår. De har fået dette navn, fordi de har græsset i områder, hvor jorden er gjort giftig af nedfaldet fra Tjernobyl.
Efter denne forfærdelige ulykke voksede modstanden mod atomkraftværker med meget stor kraft. Men de pengegriske forretningsfolk, der havde investeret meget i "fremtidens energi" – i atomkraftværker – fik hurtigt banket modstanderne på plads.
Hvad Fukushima angår, har værkets ejer ikke bestilt andet end at lyve og pøse mere vand på, siden ulykken fandt sted i marts 2011.
Wasserman appellerer til alle om at hjælpe sig med at samle underskrifter på appeller til verdens magthavere, videnskabsfolk med mere. Slå hans navn op på Google, find ham og hans artikel og hjælp til.
Vagn Rasmussen er medlem af bestyrelsen for solidaritetsorganisationen, STS International Solidarity, og redaktør af nyhedsbrevet Intersol, som STS udsender hver anden måned
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278