En rå, men hjertelig tone. Sådan hedder det på en del arbejdspladser, men mange steder er tonen nu mere rå end hjertelig. Samtidigt med at antallet af alvorlige arbejdsulykker stiger i flere brancher, halter det også med det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Det hører vi i HK fra vores medlemmer, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, der beretter om stort arbejdspres, stress og utryghed. En spørgeskemaundersøgelse blandt cirka 250 HK-tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i august viste, at 75 procent af henvendelserne til dem fra medlemmerne handlede om det psykiske arbejdsmiljø.

Tallene taler for sig selv

Også tal fra arbejdsmiljømyndighederne taler deres tydelige sprog om et forværret psykisk arbejdsmiljø. Således er antallet af anmeldelser af psykiske arbejdsskader stærkt stigende. I 2012 blev der i alt anmeldt 4.500 sager om stress, mobning, chikane og andre psykiske skader. Det er en stigning på 30 procent i forhold til året før.

Men kun meget få af de mange anmeldelser af psykiske skader fører til, at skaden bliver anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen. I 2012 var det kun fem procent af anmeldelserne, mens 77 procent af de fysiske skader i form af arbejdsulykker blev anerkendt. På HK-området er anerkendelsesprocenten endda endnu lavere, nemlig 1,3 procent.

Især diagnosen depression er stigende, men bliver ikke anerkendt. Den står nemlig ikke på listen over anerkendte erhvervsskader. I øvrigt virker det noget tilfældigt, hvad der bliver anerkendt som en psykisk arbejdsskade. Og arbejdsgivernes modstand er stor og blokerende for, at flere arbejdsbetingede psykiske skader anerkendes til gavn for de mange mennesker, der ofte er hårdt belastede.

Arbejdsgivernes påstand er, at mange af de psykiske skader opstår i privatlivet, og at der ikke er nogen påviselig forbindelse mellem skaderne og arbejdet.

Den sang har vi hørt mange gange før, hvilket den ikke bliver bedre og mere rigtig af. Det er en utroværdig sang, som i virkeligheden handler om, at arbejdsgiverne ikke vil påtage sig ansvaret for, at der er noget galt på arbejdspladserne, selv om de har ledelsesansvaret.

Psykiske skader kan være arbejdsbetingede

Forskning har dokumenteret, at psykiske skader kan være arbejdsbetinget. En for stor arbejdsmængde, stress og utryghed i dagligdagen og specielt over en længere periode kan være belastende og føre til udbrændthed og alvorlige psykiske lidelser, blandt andet depression.

Stress over længere tid kan i øvrigt også medvirke til åreforkalkning med øget risiko for hjertesygdom. På både kortere og længere sigt kan det altså få alvorlige konsekvenser for dem, der rammes af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdsgivernes påstand er, at mange af de psykiske skader opstår i privatlivet, og at der ikke er nogen påviselig forbindelse mellem skaderne og arbejdet.

Derfor er det en hån imod disse mennesker, men også mod de læger, der anmelder arbejdsskaderne, når især Dansk Arbejdsgiverforening betvivler de psykiske arbejdsskader som arbejdsbetingede og er med til at blokere for, at de anerkendes.

Derfor er der behov for, at arbejdsgiverne sættes på plads fra politisk hold. Et godt afsæt er, at regeringen har besluttet af styrke indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det er formelt udtrykt ved, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er blevet ligestillet i arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet (AT) kan nu også give påbud i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.

Det må så følges op af, at indsatsen fra forskellige myndigheder øges og skærpes. De tilsynsførende fra AT skal klædes på til også at se på det psykiske arbejdsmiljø. AT, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen skal tilføres flere medarbejdere og friholdes for flere store omstruktureringer og sparerunder, der går ud over kvaliteten i sagsbehandlingen og betyder længere ventetider.

Desuden bør det også være sådan, at der er et godt arbejdsmiljø hos de myndigheder selv, der skal medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø på alle landets arbejdspladser. Sådan er det ikke helt for tiden, viser trivselsundersøgelser.

Fagbevægelsen må også styrke indsatsen

Vi må også i fagbevægelsen styrke indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Det vil vi i HK blandt andet gøre ved at øge samarbejdet mellem tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Vi gennemførte for et par måneder siden en velbesøgt temadag for disse to typer af tillidsvalgte med det formål at få dem til i fællesskab at tage fat – og blandt andet bruge de 22 anbefalinger, som Arbejdsmiljørådet har udgivet om håndtering af forandringer på arbejdspladserne.

Hele fagbevægelsen og alle offentlige og private arbejdsgiverorganisationer står bag anbefalingerne, der kan være et nyttigt værktøj, når omstruktureringer, nedskæringer og fyringer står på dagsordenen med konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø.

Det er også vigtigt at få valgt flere arbejdsmiljørepræsentanter og bremse tendensen til at skære antallet ned, som det ses på flere arbejdspladser. Ligeledes skal det sikres, at de får den nødvendige uddannelse. Undersøgelser lavet af både HK, 3F og BUPL viser, at næsten kun hver anden arbejdsmiljørepræsentant får tilbudt den supplerende uddannelse, de har ret til hvert år.

Endelig må der også sættes fokus på, at såvel egentlige arbejdsulykker som psykiske skader bliver anmeldt. Hvad enten det er sår på armen eller sjælen, skal frygt for fyring ikke afholde nogen fra at anmelde skaden.

Og så må der ses på kriterierne for anerkendelse af psykiske arbejdsskader, så langt flere bliver anerkendt. Ofrene for et sygt psykisk arbejdsmiljø må have en ordentlig erstatning, selv om det allerbedste og mest perspektivrige må være at styrke det forebyggende arbejde, så færrest muligt udsættes for et dårligt arbejdsmiljø.