LO og FTF bør slutte sig sammen. Det kan kun gå for langsomt. Vilkårene for de to organisationers medlemmer nærmer sig hinanden, og en ny stor hovedorganisation skal bruges til at styrke fællesskabet og beskytte den enkelte.

Nogle mener, at fagbevægelsen har udspillet sin rolle. At det ikke længere giver mening, at kollegerne står sammen. Vi vil faktisk få mere ud af at stå hver for sig, siger de.

Men når visse borgerlige meningsdannere taler om at styrke individet, så handler det om at svække fællesskabet; når de taler om at frigøre den enkelte, så handler det gøre sig fri af båndene til fagforeningen; og når de taler om udvikling, så handler det om afvikling af de kollektive overenskomster.

Men vil det hjælpe lønmodtagerne? Får den enkelte bedre forhold, hvis fællesskabet svækkes, hvis hun melder sig ud af fagforeningen, eller hvis de kollektive overenskomster afvikles? Nej, tværtimod.

Det solidariske fællesskab er det bedste værn om individet. Vi ved, at overenskomsterne beskytter den enkelte på arbejdspladsen. Og vi ved, at de skattefinansierede velfærdsgoder beskytter den enkelte i samfundet. Det er fordele for os alle - uanset hvilket fag vi har, hvilken overenskomst vi er omfattet af, eller hvilken løn vi får.

Det skal vi huske på i hverdagen. Ingen af de problemer, som lønmodtagerne står over for i dag, kan vi klare hver for sig. Vi har kun en mulighed, hvis vi står sammen om at løse dem.

Fagforeningerne skal have flere medlemmer. Derfor skal samarbejdet mellem fagforeningerne styrkes, og derfor skal samarbejdet mellem de to faglige hovedorganisationer FTF og LO styrkes.

Tænketanken Cevea konkluderer i rapporten 'Den danske models styrker' fra september, at hele samfundet nyder godt af en stærk fagbevægelse og en høj organisationsgrad. Det giver et mindre ulige samfund og sikrer i øvrigt de danske lønmodtagere en europæisk topplacering i efteruddannelse.

Modellen betyder også, at det danske arbejdsmarked er "det mest fleksible i verden". Mindre end 1/3 af de beskæftigede i Danmark har været i deres nuværende job i 10 år eller derover. Til sammenligning har 42 pct. af EU-15 landenes beskæftigede været i deres nuværende job i 10 år eller derover.

Modellen bygger på et ligeværdigt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. Mister den ene part styrke, risikerer balancen at tippe, og modellen bryder sammen.

Derfor skal fagforeningerne have flere medlemmer. Derfor skal samarbejdet mellem fagforeningerne styrkes, og derfor skal samarbejdet mellem de to faglige hovedorganisationer FTF og LO styrkes.

Kommunalreformen omdanner den offentlige sektor til et marked. Forholdene for pædagoger, sygeplejersker og folkeskolelærere ligner mere og mere forholdene for HK’ere, 3F’ere og sosu-assistenter. Og forholdene for de offentligt og privatansatte minder i stigende grad om hinanden. LO- og FTF-medlemmerne er på det samme arbejdsmarked. Dermed er der ingen grund til at opretholde to adskilte hovedorganisationer.

LO og FTF bør slutte sig sammen. Det kan kun gå for langsomt.