Kædeansvar i forbindelse med sociale klausuler i alle offentlige udbud bør være lige så selvfølgelig som kartofler med sovs.

En hovedentreprenør i et offentligt udbud kan løbe fra alt ansvar ved at sige, at det ikke er ham men en af ham hyret underentreprenør, der har ansvaret for at løn- og arbejdsvilkår bliver overtrådt.

Og denne underentreprenør kan så igen løbe fra ansvaret, fordi han også har hyret en, der også har hyret en og så videre. Dette minder om nogle af de former for ansvarsforflygtigelse, man bruger i den kriminelle underverden, hvor man også med fusk og svindel vil sløre, hvem der i sidste enden sidder og skummer fløden.

Hr. Corydon du har vist glemt, hvor det var vi kom fra? Socialdemokratiet burde være på lønmodtagernes side, og ikke på den blå side. 

At kædeansvaret er nødvendigt, beviser de mange afsløringer om dårlige forhold på arbejdspladserne. For eksempel folk, der arbejder under slavelignende forhold og nærmest ingen løn får. Eller de mange skjulte arbejdsulykker.

Det burde slet ikke være nødvendigt, at vi må forlange noget så selvfølgeligt som ordnede arbejdsforhold på offentlige udbud, hvor pengene i sidste ende kommer fra dig og mig.

Men angsten for at lave lovgivning på området bunder jo selvfølgelig ikke i, at man bare vil havde tingene så billigt som muligt. Eller gør den?

Og så må jeg sige: jeg fatter slet ikke, at en såkaldt socialdemokrat som Bjarne Corydon kan tage samme standpunkt som Venstre i denne sag, og afvise al lovgivning på dette område. Hr. Corydon du har vist glemt, hvor det var vi kom fra? Socialdemokratiet burde være på lønmodtagernes side, og ikke på den blå side. 

Man bør tænke sig om, når man sætter sit kryds den 19. november.