17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Østarbejderne koster kassen

Østarbejderne koster kassen

Det er danske skatteydere, der betaler for firmaernes brug af billig udenlandsk arbejdskraft. Det skal man huske, når man stemmer på tirsdag.

3F har gennemført mange aktiviteter for at rette befolkningens opmærksomhed mod det alvorlige problem, vi har fået med underbetalt udenlandsk arbejdskraft
FOTO: PN
1 af 1

I 2005 fik Fælleslisten i Hillerød vedtaget, at Hillerød Kommune kun bruger firmaer, hvor de ansatte har vilkår efter danske overenskomster. Venstre og dansk Folkeparti stemte imod.

Sidste år viste det sig så, at der ikke blev ført ordentlig kontrol med denne betingelse.  3F´s folk fandt underbetalte udlændinge på flere kommunale byggepladser.

Det førte til, at der blev strammet op, og nu holder kommunen penge tilbage i entreprisekontrakten, hvis firmaet underbetaler, så arbejderne kan få, de penge de er blevet snydt for.

3F kører en flot kampagne på busserne og andre steder, hvor det bliver slået fast at "social dumping koster kassen – du betaler".

Når firmaerne alligevel skal betale dansk løn, kan de lige så godt bruge danske firmaer, og dermed får vi en regulær konkurrence.

3F kører en flot kampagne på busserne og andre steder, hvor det bliver slået fast at "social dumping koster kassen – du betaler".

Det hentyder til, at de mange udenlandske firmaer - eller danske fup-firmaer - ikke lægger en krone i skat. De udkonkurrerer ikke danske firmaer på kvalitet, men på plat og skattefusk, og det kan ingen andre end de selv være tjent med.

Slet ikke kommune og stat, som skal bruge skattepengene til at få samfundet til at fungere.

Husk det ved valget på tirsdag – stem på en kandidat som er imod social dumping.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. nov. 2013 - 09:47   16. nov. 2013 - 10:00

Læserbrev

af Tue Tortzen, byrådsmedlem for Fælleslisten i Hillerød