Et af de store spørgsmål i den kommunale valgkamp er spørgsmålet om de krav, der bliver stillet i forbindelse med udbud af offentlige opgaver som bygning og vedligeholdelse af skoler og veje.

Flere partier og store dele af fagbevægelsen har rejst krav om, at der skal indføres klausuler om, at arbejdet skal udføres på vilkår som i danske overenskomster - også kaldet arbejdsklausuler. Ligesom hovedentreprenøren skal have et såkaldt kædeansvar overfor sine egne underleverandører, så disse også overholder love og overenskomster.

Er kommunerne bare et mellemled, der skal varetage borgernes individuelle interesser, eller afspejler kommunerne de interesser, vi som kollektivt samfund har?

Det har fået Dansk Arbejdsgiverforening, DA, til at fare i blækhuset og sende en advarsel til landets kommuner om, at arbejdsklausuler og kædeansvar er i strid med den danske models principper, men også at det er i strid med "EU's principper om fri konkurrence".

"Virksomheder, der arbejder for kommunerne, skal overholde landets love. Punktum. At tvinge dem til samtidig at overholde lokalpolitiske klausuler er både dyrt, dårligt og dumt", konkluderer DA i sit brev til kommunerne.

Samfundet

DA gør det til et spørgsmål om at tvinge udenlandske virksomheder til at organisere sig i "LO og DA’s model", ligesom klausulerne ifølge DA forhindrer, at danske virksomheder kan styrke deres konkurrenceevne. DA taler også om, at kommunerne "som bygherre bruger borgernes penge" til den slags.

Hov, hvor blev samfundet af?

Er kommunerne bare et mellemled, der skal varetage borgernes individuelle interesser, eller afspejler kommunerne de interesser, vi som kollektivt samfund har? Tager vi DA på ordet fra deres advarsel, så mener de åbenbart det første.

Har det kollektive samfund interesse i, at virksomhederne konkurrerer på at presse arbejdernes lønninger så langt ned som muligt? Nej, samfundet har ikke interesse i, at lønningerne bliver presset ned mod et niveau, som det er svært at leve for.

Danske arbejdsgivere har derimod interesse i, at udenlandske virksomheder kan komme til Danmark med udenlandsk arbejdskraft, der arbejder til lave lønninger. Det vil nemlig også være med til at presse lønningerne for danske arbejdere i danske firmaer.

Danmark skal heller ikke konkurrere på lave lønninger med østlandene. Det er i samfundets interesser, at produktionen i Danmark udvikler sig i forhold til at producere mere effektivt via brug af nye metoder og teknik samt ved udvikling af nye produkter – men det er ikke i samfundets interesser, at virksomhederne konkurrerer på at omfordele fra løn til profit, som reelt bliver resultatet, hvis man følger DA’s kritik.

Spekulation

Hovedproblemet i Danmark er ikke for høje lønninger til arbejderne, men at der bliver akkumuleret for meget kapital, der tages ud af det produktive kredsløb og investeres i spekulative produkter. Det betyder blandt andet, at der mangler danske arbejdspladser.

Stadig flere økonomer fra de såkaldte vismænd til økonomerne i LO peger da også på, at der er behov for at øge den indenlandske efterspørgsel både for at få gang i den økonomiske vækst i landet, men også for at få skabt flere arbejdspladser.

Det er heller ikke hverken dyrt, dårligt eller dumt at danske kommuner stiller sociale mindstekrav i forbindelse med det arbejde, der udføres for kommunen, ligesom det er naturligt, at der bliver stillet tekniske krav om kvaliteten til det samme arbejde. Det er jo heller ikke et spørgsmål at gøre forskel på danske og udenlandske firmaer – tværtimod.

Når kommunen stiller sociale krav om arbejdsforholdene gælder det jo netop alle firmaer, uanset om de er organiseret i DA eller ej. Stiller kommunerne ikke krav, vil det være lettere at konkurrere på løn og andre arbejdsforhold.