Det er jo tankevækkende, at Dansk Arbejdsgiverforening kan have problemer med, at virksomheder skal følge de overenskomster, de selv er med til at indgå.
Det er både dyrt, dårligt og dumt hvis kommunerne stiller krav til entreprenørerne om et kædeansvar, når de skal bygge for skatteydernes penge, mener direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen i en kommentar i Berlingske.
Han mener, at kædeansvar "forbryder sig" mod den danske model og EU’s principper om fri konkurrence. Ifølge direktøren strider det "fundamentalt imod EU’s regler at forsøge at pålægge udenlandske virksomheder vilkår, som er aftalt i et andet land af to private parter."
Men det er direkte urigtigt, når Dansk Arbejdsgiverforening kører de store kanoner i stilling mod kædeansvar. Det er hverken i strid med den danske model eller EU-retten, når flere og flere kommuner nu overvejer at forlange, at arbejde for kommunen naturligvis skal ske på overenskomstmæssige vilkår.
Horsens byråd besluttede for to måneder siden, at indføre arbejdsklausuler og kædeansvar, som skal sikre overenskomstmæssige vilkår for dem, som udfører arbejde for kommunekassen.
Det strider ikke mod nogen lovgivning, det har vi vores egne juristers ord for. Og Statsforvaltningen godkendte for nylig det kædeansvar, man har vedtaget i København. Selv finansminister Corydon måtte bakke, da han kom for skade at antyde, at kædeansvar var i bandlyst i EU. Corydon bakker ikke, hvis ikke hans jurister fortæller ham, at han er på tynd is.
Når DA mener, at kædeansvar vil udelukke de mindre virksomheder fra at løse kommunale opgaver, har det intet på sig.
I Horsens har de borgerlige partier da også været med til at vedtage kædeansvar. Og det lokale erhvervsliv bakker op og anerkender, at der er meget godt i det, siger han.
Kædeansvaret i Horsens kommune gælder alle kontrakter, som er på mere end en million kroner. Så når DA mener, at kædeansvar vil udelukke de mindre virksomheder fra at løse kommunale opgaver, har det intet på sig.
Jørn Neergaard Larsen mener, at kravet om arbejdsklausuler reelt er et forsøg fra fagbevægelsen på at få kommunerne til at presse overenskomsterne igennem ved "at true leverandører med, at de kun kan få ordren, hvis de overholder overenskomsterne."
Men det her handler om at stoppe den sociale dumping, som vi ser brede sig fra område til område. Der skal ikke bruges skattekroner til at underbetale hverken udenlandsk eller dansk arbejdskraft.
Det er jo tankevækkende, at Dansk Arbejdsgiverforening kan have problemer med, at virksomheder skal følge de overenskomster, de selv er med til at indgå.
Bjarne Sørensen er også formand for Dansk Metal i Horsens
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278