Midt i de igangværende forhandlinger internationalt om Irans status og ret med hensyn til udvikling af atomteknologi står følgende spørgsmål larmende tavst ubesvaret: Hvorfor blev Israels ulovlige udvikling af atomvåben aldrig til et internationalt anliggende?

Det foregik hemmeligt på alle måder men medførte dog livtidsjagt, terror og forfølgelse af en statsborger med samvittighed.

Hvorfor blev Israels ulovlige udvikling af atomvåben aldrig til et internationalt anliggende?

Hellere tavshed om Israels trusler end åben kritik af denne stats konsekvente, notoriske krænkelser af FN og internationale konventioner. Ligeledes deres krigsforbrydelser mod det besatte palæstinensiske folk især med napalm-bombning af civilbefolkningen i Gaza og mord på fredsaktivister i internationalt farvand.

Hvorfor skal Israels atomvåben ikke også inddrages i denne udmærkede bestræbelse på fred? Hvorfor skal Israel aggressivt kunne forholde sig til enhver fredstænkning ved altid på psykopatisk vis at anklage omverdenen og aldrig rette blikket mod sig selv?

Det er velkendt, at det er umuligt at konfrontere Israel med dets forbrydelser uden at blive anklaget for antisemetisme, hvor absurd det end er.