Folketinget er netop nu ved at lægge sidste hånd på den nye mediestøttelov, som skal træde i kraft den 1. januar 2014. Det forventes, at loven tredjebehandles den 20. december.

Med lovens vedtagelse afsluttes en lang proces, som vi på Arbejderen har fulgt med stor interesse, ja ligefrem spænding, som da det blev foreslået, at partiejede dagblade fremover ikke skulle kunne modtage mediestøtte. Den bestemmelse røg heldigvis ud igen - men jeg er stadig forundret over, at organisationer som Dansk Journalistforbund og Danske Medier overhovedet kunne støtte et sådant forslag.

Det er fortsat ikke nemt at være lille og alternativ. Mangfoldigheden, og i sidste ende ytrings-friheden, har også med den nye lov svære vilkår.

Nu, hvor lovbehandlingen nærmer sig vejs ende, kan vi gøre op, hvad den nye mediestøttelov  forventes at koste Arbejderen.

På trods af, at der var lagt op til, at mindre landsdækkende dagblade skulle holdes udgiftsneutrale ved omlægningen af støtten, ser det ud til, at Arbejderen over den treårige periode, hvor loven gælder, mister mellem en og halvanden million kroner. Det er et ikke ubetydeligt beløb for en avis af Arbejderens størrelse, som kan få konsekvenser for avisens fremtid.

At Arbejderen mister så stort et beløb stod først klart, da den betænkning, som skal udmønte loven i praksis, blev sendt i høring sidst i oktober. For knap to uger siden afgav Arbejderen sit høringssvar, hvor vi påpegede disse forhold, som vi også har drøftet med medieordførerne fra regeringspartierne og Enhedslisten. Vi håber, at vores indvendinger vil vinde genklang inden lovens endelige vedtagelse, men erfaringerne fra sidste gang, mediestøtten blev revideret, er unægtelig ikke for gode.

Bladkredse - et fortsat problem

Hovedformålet i omlægningen af mediestøtten er, som kulturminister Marianne Jelved skrev, da hun fremlagde loven, “at modernisere den danske mediestøtte, så den medvirker til at løfte den demokratiske debat og fremme mangfoldigheden i medierne ved at at understøtte nye former for journalistik, nye medier og de trykte mediers omlægning til digital distribution samt internetmedier i øvrigt”.

Som konsekvens heraf kan medier fremover frit vælge, hvordan de vil udkomme - på papir eller på internettet. Og støtten udmåles fremover ikke i forhold til portoomkostninger (som den gør i dag), men i forhold til de samlede redaktionelle omkostninger.

Derudover kan mindre landsdækkende dagblade som Information, Kristeligt Dagblad og Arbejderen også få tilskud fra en supplementsordning, fordi de ikke “i tilstrækkelig grad tilgodeses økonomisk ud fra det nye udmålingsgrundlag”, (citat fra Bemærkninger til lovforslaget).

For at få supplementstilskud kræves, at avisen udkommer på papir minimum fire dage ugentlig, og man fastholder det nuværende krav om, at avisen skal have et abonnementsunderlag i seks ud af 11 bladkredse på 0,1 procent.

For Arbejderens vedkommende betyder det, at vi fortsat vil være tvunget til at have stor fokus på at sælge abonnementer til papiravisen. For at leve op til kravet om et abonnementsunderlag i seks bladkredse kan vi for eksempel ikke lade vores læsere vælge frit mellem et papirabonnement eller et web-abonnement. Oven i købet stilles der også krav om, at vi årligt skal dokumentere - med revisorpåtegning - at vi har det nødvendige antal abonnenter. Det er både arbejdskrævende og dyrt.

Højere løn - højere støtte

Men endnu større negativ betydning vil det få, at man i loven har en bestemmelse om, at det samlede årlige tilskud ikke kan udgøre mere end avisens samlede redaktionelle omkostninger.

Redaktionelle omkostninger vil hovedsagelig sige løn. Med den nye lov vil medier med høje lønninger få større tilskud end medier med lave lønninger.

Arbejderen er en avis, som delvist er båret af aktivister, som arbejder gratis. Vores lønninger er også  lavere end på mange andre aviser. Vi har derfor relativt lave lønudgifter - betydeligt lavere end vores nuværende portoomkostninger. Som konsekvens heraf vil Arbejderens maksimale støtte for årene 2014, 2015 og 2016 samlet set ligge 1-1,5 million kroner lavere end med den nuværende lovgivning.

Mig bekendt er Arbejderen den eneste avis, som vil blive ramt af denne bestemmelse i loven. Ligesom vi i 2004 var det eneste dagblad som blev ramt af bladkredse-ordningen.

Det er fortsat ikke nemt at være lille og alternativ. Mangfoldigheden, og i sidste ende ytringsfriheden, har også med den nye lov svære vilkår.