Da jeg var barn og fandt ud af, at jeg var interesseret i fyre, kendte jeg ikke nogen andre homoseksuelle. Og i den yderst begrænsede seksualundervisning, vi fik i kommuneskolen, blev ordet homoseksualitet aldrig berørt.

At mænd kunne forelske sig i mænd, og at kvinder kunne blive tiltrukket af kvinder. Den måde, vi elever fik fremstillet som den eneste mulige at leve på, var som heteroseksuel. Og det var det samme billede, der gik igen, når man læste aviser, så tv og film.

I de seneste 30 år har vi homoseksuelle opnået større ligestilling i samfundet. Og vi har i snart 25 år kunnet få papir på vores forhold, nu i form af ægteskab på lige fod med heteroseksuelle.

At være bøsse og lesbisk er del af den måde, vi lever på i dag. Det bør alle landets børn og unge selvfølgelig også kende til.

Vi er også blevet mere synlige i medie- og samfundsbilledet. Mange flere ved meget mere om bøsser og lesbiske og om vores vilkår i samfundet.

Men et sted kniber det gevaldigt med oplysning og information, og det er, når det gælder seksualundervisningen i folkeskolen. At være bøsse og lesbisk er del af den måde, vi lever på i dag. Det bør alle landets børn og unge selvfølgelig derfor også kende til – som en blandt mange forskellige levemåder.

Unge bøsser og lesbiske har brug for at møde nogle positive forbilleder og blive bekræftet i, at det er helt okay og naturligt, at de lever i overensstemmelse med deres identitet, - nemlig som homoseksuelle.

Vi bøsser og lesbiske er i dag en del af samfundet, og derfor bør det være et must, at der på alle landets skoler fortælles om homoseksualitet i seksualundervisningen.