Tiden er ved at rinde ud, siger man. Hvis man dermed mener, at alt rinder ud, ligefra begyndelsen på en krig til samme krigs afslutning - bare for at tage et eksempel - har vi et problem.

Ser man nærmere efter, ser det ud til, at de, der entydigt hænger deres "forståelse" op på et kronologisk, lineært fremadskridende tidsbegreb, er de, der forstår mindst om verden.

På denne måde er det udmærket, hvis "tiden er ved at rinde ud", og der hermed kan opnås mere kvantefysisk valid tænkning. At der således er tale om andre betydende universelle forhold, der sprænger kronologisk tid og specifikt sted  ( jævnfør Aspektforsøget i 1981),  der gav Bohr ret og tilsagde verden en anden betydning end den lokaliserede tids udrindende forløb i et sted.

Kraft til at stå sammen

Hermed er der skabt mulighed for at frisætte ånd og fællesskab over hele verden og give os kraft til at stå sammen om en bedre verden. Nemlig at tænke og leve hele verden sammen med hele menneskeheden.

Magtens mennesker anser erfaring, fantasi, kritisk tænkning og viden som ynkværdigt frafald fra den "eneste rette politik".

Hermed også et opgør med den typiske magtpolitiker, der vil gennemføre styring af meget lokale begivenheder her og nu, og som kun ser sig selv som helt i sin egen tid og verden (som for eksempel Anders Fogh: sandheden er uden betydning)

Historien har lært os, hvis vi ville lytte, at denne slags bestræbelser er destruktive. De når aldrig igennem det tykke lag af løgn og fordummelse, som vi er tilgodeset med fra en reklamebåren offentlighed, der kun har kapitalismen som tjener.

Dette indebærer således også, at magtens mennesker anser erfaring, fantasi, kritisk tænkning og viden som ynkværdigt frafald fra den "eneste rette politik" (der kun findes i en udgave).

En afgrund mellem Bohr og Bødskov

Det er på det seneste blevet ekstremt klart for mig, hvilken afgrundsdyb afstand der er  mellem for eksempel Niels Bohr og justitsminister Morten Bødskov. 

Måtte denne erkendelse give et løft og bryde det lave loft, der er lagt over os. Som med uforståelig nidkærhed ikke giver storsindet rum nok til at give alle de afghanske tolke, der blev hvervet af dansk militær, livsreddende fred her i landet!

Hvorfor er det så frygteligt  at lukke nogle få "fremmede" ind i dette land ?