18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Har vi folkestyre i Danmark?

Har vi folkestyre i Danmark?

Det er på tide at stille spørgsmålstegn ved, om vi er ved at bevæge os væk fra folkestyret. Arbejdsløse, syge og unge under uddannelse har forgæves protesteret over regeringens politik. Og de udgør en ganske stor del af folket.

Var det folkets vilje, at fleksjob-ordningen skulle forringes? Her demonstrerer fleksjobbere mod forringelsen af ordningen i 2012
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Danmark er med hastige skridt på vej bort fra det uperfekte demokrati mod det indbildte demokrati. Og regeringen har det ligesom Venstres top: de kan ikke lide demokratiske spilleregler, de føler åbenbart, det begrænser deres virke, og derfor vil Danmark u-undgåligt fortsætte med at blive mere centralistisk. Mere magt vil samle sig hos politikerne. 

Hvis folkestyret er reelt, så bør det politiske outcome være en afspejling af folkets vilje. Er det folkets vilje, at de gamle har så dårlige vilkår? Så synes jeg, vi har en ond befolkning og burde egentligt arbejde med at implementere empati-undervisning i folkeskolen.

Er det borgernes vilje, når Lars Løkke med sin strukturreform ødelægger landsbysamfund en masse, og folk mister job og værdier for milliarder, samtidig med, at arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og lokalhospitaler nedlægges som efter en steppebrand.

Er det virkelig "folkestyret" der er så brutalt? For mig forekommer det som et politisk overgreb, der reelt set ikke er demokratisk legitimitet til, hvis man holder fast på, at vi har folkestyre.

Hen over hovedet på befolkningen

Reformer foregår igen og igen hen over hovedet på befolkningen, affødt af ideologiske politiske retninger og bureaukrater. Befolkningen betaler hver gang prisen.

Jeg er overbevist om, at hvis man satte uvildige eksperter til at regne på, hvad det har kostet landet og befolkningen af kroner og rationale, med de skiftende reformer som udspringer ved hver regeringskift mellem venstre og højre, som jo har hver sine ideer for deres bud på et ideelt samfund, så tror jeg regnskabet bliver chokerende negativt.

Politikerne arbejder efter deres egne partiers ambitioner, ikke befolkningens ønsker. De mener, de ved bedre, hvad der er befolkningens bedste. 

Jeg tror som helhed, at befolkningen ønsker stabilitet og kontinuerlighed, så de kender dagen i morgen, og det tror jeg også er bedst for både samfundets konkurrenceevne på sigt og for den almene velstand.

Problemet er, at politikerne arbejder efter deres egne partiers ambitioner, ikke befolkningens ønsker. Politikerne mener, de ved bedre, hvad der er befolkningens bedste. Det afføder magtarrogance. 

Hvis vi virkelig vil have folkestyre, så skal politikernes magt begrænses, og befolkningens magt styrkes: Det er der desværre ikke noget parti, der har på programmet.

Folkets rettigheder er ikke beskrevet og med god grund. Partierne ved, det vil stække deres handlefrihed og samtidig skærpe kravene til, hvad de skal leve op til. Derfor vil Socialdemokratiet med flere ikke lovgive om velfærdsrettigheder, og derfor har De Radikale glemt, at de i årevis har forlangt en ny grundlov.

Borgernes rettigheder er på retur, ikke mindst set i lyset af paradigmeskiftet i Socialdemokratiet, hvor man nu sigter mod konkurrencestaten som afløser for velfærdsstaten. Borgerne skal nu være kunde hos staten.

Og ud fra den herskende filosofi om, at prisen på en vare altid er den største, kunden vil betale, vil borgernes service blive forringet, samtidig med at prisen stiger, og staten løbende vil bruge provenuet til at sænke producenternes ydelser til fællesskabet. 

Hvem ejer staten?

Et andet spørgsmål, der melder sig på banen, når man afløser velfærdsstaten med konkurrencestaten, og som ingen endnu har taget hul på, endsige forsøgt at besvare er, når nu konkurrencestaten opererer med, at borgerne er kunder hos staten, hvem er så ejer af staten?

I velfærdsstaten er det implicit borgerne, der ejer staten, men i konkurrencestaten er borgerne blevet kunder, og da konkurrencestaten ikke ligner nogen andelsbevægelse, er det ikke hensigtsmæssigt i forholdet til rationalet, at kunderne også er ejere.

Såfremt vi bruger metoden "follow the money", så er det tydeligt, at de, som får mest ud af konkurrencestaten, er dem, som producerer, hvilket også er hensigten. Det er dem, staten vil please ved kontinuerligt at reducere deres udgifter til både fælleskabet og produktionen.

Altså hvis vi følger pengene, er de nye ejere af staten efter overgang fra velfærdssamfundet til konkurrencestaten så ubetinget producenterne. Det ligner vejen mod en ny slags liberalt slaveri, og det kan ikke være folkets vilje. Ergo har vi ikke folkestyre i Danmark !

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. dec. 2013 - 09:18   11. dec. 2013 - 09:30

Læserbrev

af John Lange, Haarby