Læser man forsiden af Arbejderen 13. december, kan man få indtryk af, at Enhedslisten har stemt for støtte til tilstedeværelsen af franske tropper i Mali. Det er på ingen måde tilfældet.

Vi står ved vores beslutning fra januar om at stemme imod det danske bidrag til den militære invasion af Nordmali, som resten af Folketinget vedtog.

Det, vi stemmer ja til, er en helt anden indsats. Siden da har FN’s nyoprettede, fredsbevarende stabiliseringsmission, MINUSMA, nemlig overtaget styringen.

Der indgår ikke franske tropper i MINUSMA, og det er derfor udelukkende en FN-mission, som Enhedslisten støtter. Det har været en klar forudsætning for os, at det danske bidrag udelukkende opererer under FN-flag.

Frankrig skal ud

Frankrig har stadig omkring 3.000 soldater i landet, som samarbejder med Malis hær efter aftale med landets regering. Netop denne tilstedeværelse er dybt problematisk, og derfor har Enhedslisten også opfordret regeringen til at bede franskmændene trække sig ud.

De franske soldaters tilstedeværelse er dybt problematisk, og derfor har Enhedslisten også opfordret regeringen til at bede franskmændene trække sig ud.

Som det ganske rigtigt står i artiklen, kan FN’s generalsekretær bede de franske tropper støtte MINUSMA i tilfælde af, at FN-missionen er truet. I et sådan tilfælde vil FN kunne bede det danske fly transportere de franske tropper. Det vil altså ske under FN-styring.

Desværre er MINUSMA endnu kun oppe på halv styrke med 6.000 mand frem for de 12.000 planlagte. Hvis vi undlod at hjælpe med ledelseskapacitet og transportstøtte til FN-styrken, ville den være endnu svagere, og jo stærkere FN-styrken er, jo større er presset for at få de franske tropper ud.

Afrikansk og nordisk bidrag

På forsiden af samme avis er Monique Alexis fra Institut for Menneskerettigheder citeret for at mene, at Danmark burde bidrage til at opbygge en afrikansk styrke, der kan håndtere problemerne. Det er jeg helt enig i, og det er jo lige præcist også det, som det danske bidrag til FN’s fredsbevarende stabiliseringsmission i Mali skal gøre.

Helt konkret har FN bedt Danmark om at stille med et Herkules transportfly fra 1. marts og fem måneder frem. Flyet skal afløse det transportfly, som Sverige lige nu bidrager med til missionen, og efter Danmark er det planen, at Norge skal træde til.

Dermed er Danmark en del af et nordisk bidrag til MINUSMA. I den sammenhæng skal det bemærkes, at Enhedslistens venner i det svenske Vänsterparti har støttet det svenske bidrag. Ligeså vigtigt er det, at det malinesiske venstrefløjsparti SADI også bakker op om FN’s tilstedeværelse.

Danmark skal desuden bidrage med stabsofficerer til ledelsen af missionen, hvilket også Finland, Sverige, Norge og Holland gør. Langt størstedelen af soldaterne i MINUSMA er fra Vestafrikanske lande. Derudover vil også Bangladesh og Kina bidrage. 

Behov for politisk forhandling

International sekretær i Kommunistisk Parti, Nikolaj Møller Kofod, udtaler, at Mali styres af kupgeneraler, og at FN-mandatet er uklart, men det holder ganske enkelt ikke vand.

Mali har siden i sommer haft både præsidentvalg og parlamentsvalg. Det er altså ikke kupgeneraler, der styrer. Tværtimod er den tidligere leder af militærkuppet i 2012, Amadou Sanogo, senest blevet anholdt og anklaget for mord på modstandere under kuppet.

Det er et meget positivt skridt i retning af den nødvendige forsoning i det konfliktplagede land. FN-mandatet er ikke uklart.

FN-mandatet har ganske klart til formål at sikre Mali imod de udefrakommende grupper med tilknytning til Al Qaeda.

Det har omvendt ganske klart til formål at sikre Mali imod de udefrakommende grupper med tilknytning til Al Qaeda og at sikre adgang til humanitær hjælp, beskytte civilbefolkningen, overvåge overholdelsen af menneskerettighederne fra alle parter i konflikten og bidrage til politiske forhandlinger mellem de traditionelle tuareg-oprører i Nordmali og centralregeringen.

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at MINUSMA ikke er i konflikt med tuareg’erne, der trods deres modstand mod den franske invasion ikke været imod tilstedeværelsen af FN.

Tværtimod har Malis hær anklaget FN for at være for positive overfor tuaregerne, der ønsker øget selvstyre i det nordlige Mali. 

FN frem for EU

Et andet vigtigt aspekt er, at Danmark udover at deltage i FN’s fredsbevarende mission bidrager humanitært i både Mali og hele Sahel-regionen.

Enhedslisten ønsker, at FN øger bidraget, ligesom vi støtter det danske engagement og støtte til fredsprocessen og de politiske forhandlinger.

Man kan mene, at Danmark slet ikke skal bidrage til en FN-mission som den i Mali eller mene, at FN ikke bør være en del af dansk udenrigspolitik. Men det mener Enhedslisten ikke.

Vi støtter langt fra alle FN-indsatser og beslutninger, men vi mener grundlæggende, at Danmark bør prioritere og styrke FN. I Mali og Sahel-området er der store problemer med uløste konflikter mellem landene, internt i landene og senest med et voksende pres fra grupper med tilknytning til Al Qaeda.

Dette pres ønsker Frankrig at løse gennem EU, som har voksende militære ambitioner. Det gør Enhedslisten ikke. Tværtimod skal ønsker vi at modarbejde nykoloniale interesser fra Frankrig og EU.

Bidraget til MINUSMA er et bidrag til at sikre, at det er Afrika, som under FN-mandat kan løse sine egne problemer og løsrive sig fra afhængigheden af økonomiske og geopolitiske interesser fra tidligere kolonimagter som Frankrig.