Forl nylig holdt 27.december-initiativet en konference hos Mellemfolkeligt Samvirke i København. Den norske læge Mads Gilbert, der under invasionen var i stand til både at operere og samtidig rapportere til alverdens medier, satte sammen med journalist Harry Fear fokus på, hvordan Israel dræbte 1.419 mennesker - de fleste civile - herunder flere hundrede børn, og sårede over 5.000.
Israel har ingen ret til at blokere eller besætte palæstinensisk område, herunder farvandet ud for Gaza. Israels angreb året efter på ”Skib til Gaza” - et nødhjælpsskib i internationalt farvand - var og er pirateri, og angrebet var helt ude af proportioner. Igen overtrådte Israel FN’s og det internationale samfunds mest grundlæggende regelsæt - folkeretten.
Gaza er fortsat udsat for en israelsk blokade og kan nærmest betegnes som et fængsel. Danmark bør kræve Israels fortsatte, konventionsstridige blokade af Gaza ophævet.
Behov for hjælp til Gaza
Både FN og andre internationale humanitære organisationer har dokumenteret det udtalte hjælpebehov i Gaza. Israel forhindrer, at cement, stål og andre byggematerialer til genopbygningen af Gaza kommer frem. Kun få lastbiler med materialer lov til at komme ind i Gaza siden invasionen ved årsskiftet 2008-2009.
Syge, traumatiserede og fattige mennesker er ofre for blokaden. Især rammer blokaden børn, som den nyligt afdøde palæstinensiske menneskerettighedsforkæmper Eyad El Sarraj gang på gang understregede det.
I 2010 lukkede Israel alle grænseovergange til Gaza-striben, bortset fra Erez og Kerem Shalom, den eneste overgang, der er åben for import af visse varer - og som Hamas tjener godt på.
Gaza er et af verdens tættest befolkede områder: knap to millioner indbyggere på 400 kvadratkilometer. Israel har etableret en 100-500 bred bufferzone indenfor sikkerhedsmuren, som omgiver Gaza. Dermed har befolkningen mistet adgang til 1/6 af territoriet, næsten en trediedel af den dyrkbare jord.
Fiskerigrænsen, som oprindelig ifølge Oslo-aftalen var 20 sømil. er nu svundet ind til mellem fra tre og seks sømil - afhængig af sæsonen.
Danske universiteter - studerende og lærere - bør følge amerikanske universitetsfolks eksempel og lægge de officielle kontakter med israelske universiteter og forskningsinstitutioner på is.
Israels politik overfor Gaza – senest det fornyede angreb i november i år - er en klar overtrædelse af den humanitære folkeret og en kollektiv afstraffelse af den palæstinensiske civilbefolkning i modstrid med Fjerde Geneve konvention. Med store humanitære omkostninger.
Derfor må Israels blokade hæves øjeblikkeligt. Den straffer uskyldige civile, som FN’s generalsekretær Ban Ki-moon klart har udtalt.
Nøden i Gaza er ikke en naturkatastrofe. Det er en menneskeskabt katastrofe forårsaget af Israels blokade. Israel har konsekvent overhørt henstillingerne fra det internationale samfund. Danmark bør selv og via EU samt i FN arbejde for, at blokaden hæves øjeblikkeligt.
Ifølge Reuter vil Israel om få dage offentliggøre planer om yderligere bosættelser. Bosættelserne i Øst-Jerusalem og på Vestbredden er konventionsstridige og en infrastrukturel udbygning er i strid med de internationalt anerkendte normer, der blandt andet har fundet udtryk i mange FN-resolutioner.
Derfor må vi håbe, at Holger K. Nielsen (SF) som ny udenrigsminister vil sende et klart signal til Israel om, at vi ikke fortsat vil acceptere en tilsidesættelse af folkeretten hverken i Gaza eller på Vestbredden.
Ingen straffrihed for krigsforbrydelser
Det er vigtigt, at Danmark understreger, at en fredsløsning skal ske på grundlag af folkeretten. Tillige må Danmark arbejde for, at der ikke må være straffrihed for krigsforbrydelser, hverken i Gaza, Israel eller andre steder.
Straffrihed for krigsforbrydelser betyder, at overgreb kan fortsætte uhindret. Det er en uacceptabel underminering af den internationale retsorden.
Ofte har det internationale samfund, herunder Danmark, ofret hensyn til menneskerettigheder og folkeretten angiveligt for at fremme en fredsproces i den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Der må siges fra overfor Israel. Den splittede solidaritetsbevægelse med Palæstina i Danmark må gå sammen om at markere en enig afstandtagen overfor staten Israels politik.
Boykot-aktioner må forstærkes både af varer fra Israel, herunder fra bosættelserne, og G4S; danske universiteter - studerende og lærere - bør følge amerikanske universitetsfolks eksempel og lægge de officielle kontakter med israelske universiteter og forskningsinstitutioner på is.
Den danske regering har været meget fodslæbende og bør sætte en klarere kurs. Et første klart skridt kunne være, at Danmark i EU-regi aktivt arbejder for en suspension af EU’s associeringsaftale med Israel.
I stedet for en blokade af humanitær hjælp til en nødstedt befolkning i fem år kunne et andet skridt være, at Danmark tager initiativ til en international våbenembargo overfor Israel, som ikke alene er verdens fjerde stærkeste militærmagt, men tillige - som ph.d-studerende Laila Stockmarr fortalte på konferencen i stigende grad udnytter sit militært-industrielle kompleks til eksport.
Danmark bør i lighed med mange lande - for eksempel Norge - snarest anerkende Palæstina som stat.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278