14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Soldaterne i aktion

Soldaterne i aktion

Nogle af de hjemvendte soldater mener ikke, at de får den behandling, de har fortjent efter at have været i krig for Danmark.

Fra soldaternes flagdag i 2011
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Den 23. december blev TV-seerne præsenteret for Danmarkshistoriens antagelig hidtil mest egocentriske protestaktion: Et større antal soldater, der har været frivillige deltagere i de krige, Danmark har ført, havde med et bål som varmekilde etableret sig på Christiansborg Slotsplads. De ville overnatte der i protest mod, hvad de anser for manglende accept af deres krigsdeltagelse.

Det er  min erfaring fra et langt livs arbejde med afholdssag og fredsbevægelse, at det ikke er muligt at opnå accept i alle kredse. Soldater vil derfor aldrig blive populære i det mindretal, der ligesom undertegnede er modstandere af en hvilken som helst militær foreteelse.

Soldaterne, der har fået deres egen flagdag, bliver hyldet af førende politikere og af kongehuset. En hyldest, der for mig virker kvalmende. 

Soldaterne kan ej heller forvente nogen særlig opbakning fra ret mange af modstanderne af den aktivistiske udenrigspolitik, som det militaristiske folketingsflertal er ansvarlig for.

De, der frivilligt har meldt sig til krigsdeltagelse, er heller ikke ansvarsfri.

Endelig tror jeg, at de mange, der rammes af regeringens brutale "reformer", mener, at soldaterne får langt større accept og omsorg end de cirka 34.000 arbejdsløse, der i 2013 mistede deres forsørgelsesgrundlag.

Soldaterne, der har fået deres egen flagdag, bliver hyldet af førende politikere og af kongehuset. En hyldest, der for mig virker kvalmende. De får deres egne rekonvalecensboliger. Og Folkekirken bakker dem op med soldaterhjem og feltpræster.

Hvis soldaterne vil opnå accept udenfor de nævnte rygklapperkredse, er én af mulighederne at bryde med militæret, lade sig registrere som militærnægtere, tilslutte sig fredsbevægelsen og undertiden deltage i den fredsvagt, der har stået foran Christiansborg siden, Danmark gik ind i Irakrigen.

Jeg er vidende om, at enkelte soldater har deltaget i fredsvagten.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jan. 2014 - 09:10   08. jan. 2014 - 09:15

Læserbrev

af Henning Sørensen, Grenaa