Det kan diskuteres, hvilken politisk begivenhed, der har været den mest skelsættende siden anden verdenskrig. Men man kan ikke komme udenom, at perioden deler sig i en tid før og en tid efter den 11. september, 2001 (9/11).
Den finansielle nedsmeltning, vi oplever nu, trækker naturligvis spor længere tilbage. Men terrorangrebet på USA har haft fundamentale konsekvenser indenfor alle overordnede samfundsforhold, det være sig økonomi, miljø, klima, borgerlige rettigheder, kulturen og så videre. Og hvis man tror, tingene ikke hænger sammen, tager man fejl.
Terrorangrebets konsekvenser
Vigtigst af alt – naturligvis – har de krige, som blev udløst af 9/11, haft katastrofale konsekvenser. Tusindvis af vestlige soldater har mistet livet i Afghanistan og Irak, titusindvis soldater er blevet invalideret på krop og sjæl, hundredtusindvis civile er blevet dræbt i de berørte lande eller er døde i krigens slipstrøm, millioner er drevet på flugt, kæmpe, gamle kulturer er blevet smadret til ukendelighed. Milliarder over hele verden er blevet berørt.
Ingen har nogensinde set juridisk holdbare beviser på, at den officielle konspirationsteori – den med Osama bin Laden, de nitten flykaprere og al-Qaeda – er sand.
Økonomen og nobelpristageren Joseph Stiglitz har udregnet, at disse tolv års krige har kostet det amerikanske samfund 6000 milliarder dollars. Ifølge en beregning fra Marine Corps War College har den årlige omkostning for USA været 1,5 milliard dollars for hver formodet al-Qaeda kriger i Afghanistan. Det er 8250 millioner kroner per modstander – om året. Hvad krigen mod terror har kostet globalt, er der ingen, der ved.
Hvor er de penge blevet af? Det kan vi gætte på. Vi ved kun, at regningen ikke er betalt endnu. Den indgår i de krigsførende landes statsgæld, og det er overladt til vores børn at indfri den. Hvor meget sikkerhed har de fået til gengæld?
Danmarks rolle
Danmark blev deltager i Afghanistan-krigen med aktiveringen af artikel fem i NATO-traktaten ved et møde i Bruxelles den 12. september 2001. Det blev verificeret ved møder den 2. og 4. oktober. I sin nytårstale den 1. januar 2002 annoncerede Anders Fogh Rasmussen, at danske soldater var på vej. Målet var at fange de skyldige bag 9/11.
Men ingen har nogensinde set juridisk holdbare beviser på, at den officielle konspirationsteori – den med Osama bin Laden, de nitten flykaprere og al-Qaeda – er sand.
Flere tror, at Osama bin Laden har taget ansvaret for 9/11. Det har han aldrig gjort. I løbet af september 2001 udtalte han fire gange – klokkerent – at han ikke havde noget med terrorangrebet at gøre.
På selve dagen den 11. september oplæste Danmarks Radio således en pressemeddelelse fra al-Qaeda, hvor Osama bin Laden udtalte sin afstandtagen og indignation over, at nogen kunne finde på at beskylde ham for denne ugerning.
Gå til 30.48 i den danske dokumentar "En Selvopfyldende Profeti" på YouTube. Dér kan man i øvrigt se og høre, hvordan reportagen på DR er i modstrid med den senere, officielle version, som først tog form i det globale mediebillede halvandet døgn senere.
I den sammenhæng kan det oplyses, at tre instanser i Danmarks Radio – henholdsvis nyhedsredaktionen, Lytternes og Seernes Redaktør samt Generaldirektørens kontor – har vedstået, at DR ikke har kendskab til egentlige beviser på, at al-Qaeda stod bag 9/11.
Man udtaler: "DR kan ikke kritiseres for at gengive officielle påstande". Men det er mere end kritisabelt. Denne redaktionelle linje lever ikke op til kvalitetskravet i hverken lovgivningen eller den public-service-kontrakt, DR har indgået med staten.
Når der sker en forbrydelse i et retssamfund, iværksætter man normalt en politimæssig efterforskning. Hvis politiet finder nogle holdbare beviser, plejer man at rejse en sigtelse. Herefter følger en retssag. Hvis beviserne holder, falder der en dom. En mand er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
9/11 har imidlertid aldrig været genstand for en retslig efterforskning, selvom der blev myrdet 3000 mennesker på dagen. Osama bin Laden har aldrig været efterlyst for 9/11 af FBI.
I 2005 ringede en journalist til FBI og spurgte, hvad forklaringen var på denne forbløffende tilstand. Det frimodige svar fra FBI's officielle talsmand var, at FBI ikke havde nogle retslige beviser ("hard evidence"), der forbandt Osama bin Laden med 9/11.
Overfor denne massive mangel på beviser står hundredvis af observationer, der hver for sig implicerer, at den officielle konspirationsteori umuligt kan være korrekt.
Bygning 7
Mest åbenlyst bliver det, når man kigger nærmere på sammenstyrtningen af de tre(!) skyskrabere på Manhattan denne dag. Alle har set hvordan de to tvillingetårne blev pulveriseret.
Men den tredje - Bygning 7 - var med sine 186 meter og 47 etager stadig en gigantisk bygning. Den styrtede sammen klokken 17.20 om eftermiddagen. Kollapset var fuldstændigt symmetrisk, og bygningen gik fra absolut hvile direkte ind i frit falds acceleration.
Ifølge Galileis og Newtons bevægelseslove og loven om energiens bevarelse er det herefter en klippefast konklusion, at bygningen var genstand for en kontrolleret nedrivning under anvendelse af sprængstoffer. Der er ingen vej udenom denne erkendelse!
Efter lidt flere elementære argumenter kan det sammenfattende siges, at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem de to jetflys kollisioner og sammenstyrtningen af World Trade Centers tre skyskrabere. Den officielle version af 9/11 er løgn.
Vi ved ikke hvem, der stod bag 9/11. Men vi ved, hvem der ikke gjorde det, for den officielle historie er i modstrid med naturvidenskabens grundlove.
Lige præcis derfor er det svært at tale om det. Emnet er tabu i enhver social sammenhæng. Forsøger man at pege på nogle problematiske, faktuelle forhold som for eksempel Bygning 7's kollaps, er der ingen, der slår en høj latter op.
Det er ellers den naturlige reaktion, hvis der er en åbenlys modstrid mellem en påstand og virkeligheden. Tværtimod. Mange bliver rasende. Men de fleste vil simpelthen ikke høre om det og begynder straks at tale om noget andet.
Denne tilstand af fortielse er det rene gift for vores samfund. Samtalen forvitrer og dermed samværet mellem mennesker. Her har vi den største trussel mod den sociale sammenhængskraft, fællesskabet.
9/11 har givet os et samfund gennemsyret af angst og løgn. Løgnen er blevet fuldstændigt accepteret. Før Irak-krigen kunne Anders Fogh Rasmussen udtale: "Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget vi tror. Vi ved det."
Det står i Folketingets forretningsorden, at ministre ikke må lyve for Folketinget. Tænk, hvis det stod i Grundloven, at politikerne ikke måtte lyve for befolkningen? Anders Fogh Rasmussen blev generalsekretær for NATO. Stakkels Frank Grevil røg i spjældet for at sige sandheden.
Sandheden er krigens første offer
Vi har alle et dybt, instinktivt ønske om selv at kunne tale sandt og at høre sandheden fra andre. Så når ingen vil høre om de mest elementære og grundlæggende problemer med den officielle version om 9/11, så er det, fordi vi ønsker, den er sand.
Det gør ondt at indse, at man er blevet løjet for. Og det er ekstra smerteligt at erkende, at de autoriteter, der af skæbnen eller den politiske proces er blevet udpeget til at tage vare på os, har løjet.
Alle magthavere frygter folket, uanset om de fungerer i et demokrati eller diktatur. Derfor har politikerne grebet 9/11 som et velkomment påskud til at inddrage vores borgerlige rettigheder og udspionere os alle sammen.
Nettet strammes hele tiden. George Orwells "1984" er for længst blevet virkelighed. Men vi må for alt i verden ikke opdage det. "De" er nødt til at narre os. Det bliver sværere og sværere, for hvordan kan vi tro på mainstream-pressen, når den har løjet for os om 9/11?
Vores – folkets – eneste forsvar er sandheden. Vi ved ikke hvem, der stod bag 9/11. Men vi ved, hvem der ikke gjorde det, for den officielle historie er i modstrid med naturvidenskabens grundlove.
Nogen har kvajet sig i en grad, der gør 9/11 til et mulighedens vindue, en skæbnestund, en chance uden fortilfælde i den vestlige civilisations historie for at få fred og demokrati.
Ja, sandheden gør ondt. Men løgnen er ved at slå os ihjel. Lad krigen blive sandhedens første offer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278