17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Velfærd for borgerne – ikke for aktionærerne

Velfærd for borgerne – ikke for aktionærerne

Det dummeste, vi kan gøre, er at lade private velfærdskoncerner og kapitalfonde lege købmandsbutik med noget så afgørende som børnepasning og ældrepleje.

Knapt er regeringen og højrefløjen færdig med at sælge ud af dansk energi til spekulanterne i Goldman Sachs, før næste tilbud er klar: Nu skal vores plejehjem, skoler og børnehaver også sættes til salg, lyder det fra regeringens såkaldte produktivitetskommission.

I Sverige har vi set, hvordan privatisering har betydet mindre uddannet personale. Det er muligvis billigere, men det gavner bestemt ikke kvaliteten.

Det er en ualmindelig dårlig idé. For mens vi som borgere er interesseret i mest og bedst mulig velfærd for vores skattekroner, så styrer private virksomheder og kapitalfonde naturligvis efter størst mulig fortjeneste. Penge der kunne være gået til vores børn og ældre havner i stedet i aktionærernes lommer.

I Sverige har vi set, hvordan privatisering har betydet mindre uddannet personale. Det er muligvis billigere, men det gavner da bestemt ikke kvaliteten.

Der er i den grad plads til forbedringer af både plejehjem, skoler og børnehaver. Og vi kunne jo starte med at udvise tillid til de offentligt ansatte frem for at drukne dem i dokumentationskrav, skemaer og nationale test.

På den måde ville de få mere tid til rent faktisk at tage sig af vores børn og ældre. Det dummeste, vi kan gøre, er til gengæld, at lade private velfærdskoncerner og kapitalfonde lege købmandsbutik med noget så afgørende som børnepasning og ældrepleje.  

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. feb. 2014 - 09:10   27. feb. 2014 - 09:14

Læserbrev

af Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten