22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Maskerne falder

Maskerne falder

Når Vesten støtter en kup-regering i Ukraine, og når man samtidig ikke vil anerkende en folkeafstemning på Krim, så ligner det gentagelser fra historien.

Når EU og USA støtter og finansierer et fascistisk og nynazistisk støttet oprør i Ukraine og efterfølgende anerkender kuppets præsident og parlament, så viser man sit sande ansigt. 

EU, der fra starten har været kapitalens projekt, fortæller os tydeligt her, hvor langt man vil gå for at redde projektet, som i virkeligheden er i stor krise med i medlemslande, Grækenland, Italien, Spanien , Portugal og Irland, der står på fallittens rand, og nu forsøger at reddes ved at indlemme Ukraine med de store naturresurser i deres union. 

Det er en ekstremt farlig situation vi står i her, hvor fascismen og nynazismen tager til og udvikler sig stærkt i de europæiske lande

USA har stor erfaring i støtte til nazistiske og fascistiske kup lige fra Hitlers i Tyskland, Pinochets i Chile og mange andre sydamerikanske lande og andre steder i verden. 

Hykleriet kender ingen grænser. EU og USA forsøger at sløre og dække over deres støtte og anerkendelse af det ikke valgte parlament i Ukraine og deres ikke valgte præsident, som endda har mødtes med USA's præsident Obama og nu skal til møde i EU, gennem en massiv kampagne omkring Krim. 

Ved at indføre sanktioner mod Rusland og voldsomt kritisere Putin og valget på Krim forsøger de at vende opmærksomheden væk fra deres egen støtte til de fascistisk støttede kupmagere, der sidder ved magten i Kiev.

Man anerkender hellere en kupregering i Kiev end en folkeafstemning på Krim. Det er en ekstremt farlig situation vi står i her, hvor fascismen og nynazismen tager til og udvikler sig stærkt i de europæiske lande. Når kapitalinteresser er i knibe og går i forbund med nazistiske grupper, har vi set hvad det kan medføre i tiden op til Anden Verdenskrig. Hvis ikke historien gentager sig, så må vi i hvert fald forsøge at tage ved lære af den.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. mar. 2014 - 09:52   21. mar. 2014 - 09:59

Læserbrev

af Frode Mahnecke, Aarhus