Det helt afgørende krav ved overenskomstforhandlingerne 2014 var indførelse af kædeansvar, for at vi kunne stoppe den omfattende sociale dumpning. Ikke for at holde den udenlandske arbejdskraft ude af det danske arbejdsmarked, men for at sikre at alle arbejder på lige vilkår.
Overenskomstforliget giver os ikke mulighed for at gribe massivt ind over for den ublu konkurrence, de danske bygningsarbejdere udsættes for.
Det er afgørende at vi får håndfaste værktøjer, der sikrer at vores løn og arbejdsforhold ikke undermineres. Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri afviste at tage medansvar for at sikre fornuftige kontrol foranstaltninger, der kunne luge ud i de useriøse firmaer.
Overenskomstforliget giver os ikke mulighed for at gribe massivt ind over for den ublu konkurrence, de danske bygningsarbejdere udsættes for. Derfor anbefaler vi alle medlemmer at stemme nej.
Den suppedas, vi er havnet i, skyldes, at EU har indført fri bevægelighed for tjenesteydelser og arbejdskraft, der ikke tager hensyn til forskellighederne i medlemslandene. Hvis det ikke stoppes, lander vi på laveste fællesnævner.
Skal EU bestemme alt? De sager, der nu dukker op om børnepenge og dagpenge over grænserne, bunder i at EU vil blande sig i vores arbejdsmarkeds- og socialpolitik.
Det undergraver vort danske velfærdssamfund, så vi mener ikke at EU skal bestemme alt. Tværtimod, vi ønsker mindre EU, hvor vi selv knækker nødderne.
Den 25. maj er der valg til Europa parlamentet. Stem på en kandidat der vil arbejde for at social og arbejdsmarkedspolitikken bliver et nationalt anliggende.
Vedtaget på årsmødet i 3F-Esbjerg Bygningsbranchen den 18. marts
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278