10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De gode græder og de onde ler

De gode græder og de onde ler

Hvis man lukker Auderød-lejren, fjerner man mange gode arbejdspladser. Det er ikke særligt erhvervsvenligt.

For nylig kunne vi her i Frederiksborg Amts Avis læse om de første synlige tegn på lukningen af Auderød lejren. Store lastbiler var ved at køre beboelsescontainere væk.

Der stod ikke noget om, at man samtidig er i gang med at fjerne cirka 90-100 lokale arbejdspladser, og at man fra flere mindre lokale virksomheder fjerner en god kunde og fra det lokale handelsliv også fjerner mange kunder.

Er det ikke tåbeligt at de offentlige myndigheder - staten - nu skal bruge millioner for at flytte et center, som endnu ligger godt i et smukt område?

Vort lokale byråd har ikke så meget som løftet en finger for at optræde erhvervsvenlig. Tværtimod. Jeg tror ikke, at det er en sag, som en del af det politiske flertal er glade for, men de har åbenbart "solgt" deres sjæl, eller de er måske blevet mødt med et "hold kæft" af deres allierede.

Er alt håb nu ude? Er det ikke tåbeligt at de offentlige myndigheder - staten - nu skal bruge millioner for at flytte et center, som endnu ligger godt i et smukt område?

Jeg vil nu ikke give op, så længe der er det mindste håb. Jeg vil henvende mig til det politiske parti på Christiansborg, som jeg har stemt på og anmode dem om at gribe ind, og jeg vil opfordre andre til at henvende sig til de politikere, som de har stemt på. 

Jeg kunne ønske, at partiet Venstre, der ofte og gerne fortæller om deres store indsats for erhvervslivet i denne sag vil gå fra ord til handling.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. apr. 2014 - 09:31   02. apr. 2014 - 09:43

Læserbrev

af Jørgen Tved, Frederiksværk