25 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejdernes internationale kampdag

Arbejdernes internationale kampdag

Hvert år op til 1. maj stiller pressen spørgsmålet, om der stadig er brug for en kampdag. Her er en tillidsrepræsentant på forkant med svaret.

Arbejdere over det meste af verden bruger maj-dagen til at markere politisk frihed, bedre arbejdsvilkår samt bedre arbejdsmiljø. Denne dag er simpelthen blevet et symbol for en bedre tilværelse. Her fra en 1-majdemonstration i Aarhus.
FOTO: PN
1 af 1

Det er snart 1. maj, arbejdernes internationale kampdag. Hvert år fejres denne dag med demonstrationer i de største byer. Hvorfor? Er det ikke bare noget gammeldags pis? Er det en dum undskyldning for at få en fridag ?

Vi har stadig brug for forandringer. Jeg kan i flæng nævne: social løndumping, gule fagforeninger, working poor.

1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag. Arbejdere over det meste af verden, bruger dagen til at markere politisk frihed, bedre arbejdsvilkår samt bedre arbejdsmiljø. Denne dag er simpelthen blevet et symbol for en bedre tilværelse.

I over 100 år har arbejderne stillet politiske krav til regeringen, og mange krav er også blevet indfriet. Men der er stadig lande, der kæmper mod undertrykkelse. Denne dag markerer international solidaritet. Vi skal tage hånd om de svage, og de stærkeste skal ikke kun leve i deres egen egocentrerede osteklokke.

I gamle dage var rækken af behov uendelige. Arbejdernes faglige foreninger gav dem styrke gennem solidariteten til at forbedre forholdene hos de svageste og de fattige. Arbejderne havde dårlige arbejdsforhold og selvfølgelig også dårlig løn.

Arbejdsmiljøet var heller ikke i orden. Arbejdspladserne var både farlige og usunde. Ligestilling fandtes slet ikke. Man havde ikke engang retten til at strejke eller demonstrere.

Det røde flag

Som datter af en tillidsrepræsentant har jeg set min fader ranke ryggen op i flagets brus. Senere er jeg selv blevet tillidsrepræsentant, og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen, mens det kogler af kraft i mit mod. Selvfølgelig linier fra arbejdersangen "når jeg ser et rødt flag smælde". Vi har stadig brug for 1. Maj demonstrationer, hvor vi skråler med på denne sang.

Mange arbejdere har fri i kraft af deres overenskomst. Andre har en halv fridag. Vi skal stadig udtrykke vores solidaritet. Vi har stadig brug for forandringer. Jeg kan i flæng nævne: social løndumping, gule fagforeninger, working poor.

Danmark forandres hele tiden. Ja, hele verden forandres hele tiden. Vi kan ikke sidde hjemme i sofaen og forandre hverken Danmark eller verden. Så mød dog op og deltag til 1. maj-demonstrationerne i netop din by. Vis din solidaritet. Kæmp for en bedre og mere retfærdig verden. 

Kæmp for dine kollegaer, dine børn og ikke mindst dig selv.
 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. apr. 2014 - 09:47   10. apr. 2014 - 09:58

Læserbrev

af Anette Andersen, tillidsrepræsentant, 3F Rymarken, Aarhus