Det må være frustrerende at komme til forhandling uden at have mandat til at lave en aftale.

Sådan var det for Danske Malermestre, da vi fra Malernes Fagforening skulle diskutere ny overenskomst med vore arbejdsgivere. Derfor er et forligsmands-forlig nu sendt til afstemning.

Danske Malermestre så positivt på de to forslag, men efter konsultation hos Dansk Arbejdsgiverforening meddelte de, at de ikke måtte indgå sådanne aftaler.

Det forlig er ikke rigtig noget, vi kan bruge. De samme procentvise stigninger som alle andre de næste tre år – for vores vedkommende på akkordsatserne, for andre på mindstetimelønnen. Det er så det.

Men vi ville gerne have haft en garanti for, at arbejdere fra Østeuropa har danske løn- og arbejdsvilkår, når de er på job i Danmark. Den garanti kunne man få ved at ændre ordet "bør" til "skal" med efterteksten "sikre sig, at underentreprenøren har overenskomst" i et bilag, der i forvejen findes i vores overenskomst.

Det var mestrene med på, for det er jo lige så meget mester, som det er hans svende, der er udsat for urimelig konkurrence fra østarbejdere, der udnyttes af skruppelløse udenlandske og danske arbejdsgivere.

Hver gang vi nærmede os et emne, som ikke var med i det "store industriforlig", var malermestrene handlingslammede.

Vort andet hovedkrav havde samme sigte: Et tillæg for akkordafsavn. Det ville sætte en mindsteløn for faget, så tilpas høj, at fidusen ved østeuropæisk arbejdskraft forsvinder og i praksis ville det være gratis for arbejdsgivere med ordnede forhold.

Danske Malermestre så positivt på de to forslag, men efter konsultation hos Dansk Arbejdsgiverforening meddelte de, at de ikke måtte indgå sådanne aftaler. Derimod måtte de gerne gå med til at nedsætte vore kørepenge og indføre mere fleksibel arbejdstid.

Det ville vi så ikke lige gå med til, når modparten slet ikke ville (måtte) lytte til os. Hver gang vi nærmede os et emne, som ikke var med i det "store industriforlig", var malermestrene handlingslammede.

Vi har oplevet det før. For tre år siden ville både vi og malermestrene gerne indføre ID-kort for malere på byggepladser. DA sagde nej.

Men når Danske Malermestre og Dansk Byggeri har overladt forhandlingsretten til DA, er der slet ingen grund til, at vi om tre år begynder med decentrale overenskomstforhandlinger. Så skal LO og DA bare lave en rammeaftale med nogle procenter - så kan vi andre måske få lov at udfylde rammerne.
For sagen er jo, at de to forslag, vi havde med til forhandling, stort set ikke ville have kostet arbejdsgiverne noget.

Før vi tænker tre år frem, skal vi imidlertid se at få stemt nej til forligsmandens sammenkædningsoverenskomst på de områder, der ikke kunne få lov at forhandle selv.

For et nej til det forlig er en markering af, at vi siger nej til social dumping.