Et voksende antal beslutninger i international politik bliver taget på møder uden demokratisk legitimitet. G8, der samler de store industrilande, og G20, som er forum for de 20 største globale økonomier, tager beslutninger, som får konsekvenser for et flertal af lande og folk, der er uden indflydelse.
Endnu mindre legitimitet har selvbestaltede magtkliker som Bilderberggruppen og World Economic Forum - kendt for elitens møde i Davos, der sluttede for få dage siden. Og i dag åbner endnu et af disse fora for uformel magtudøvelse; nemlig den årlige sikkerhedskonference i München.
Dens bestyrelse og inderkreds viser, at det er et møde, hvor finanskapitalen og rustningsindustrien træffer NATO-ledere og militære topfolk for at aftale håndteringen af tidens trusler.
Konferencen, der har 50 års jubilæum i år, startede som en våbenmesse i München i 1964.
Uroen i Ukraine er udtryk for, at USA og EU forsøger at få kontrol med denne region.
Klokken15.00 i eftermiddag byder konferencens formand velkommen. Formanden Wolfgang Ischinger kommer selv fra den absolutte inderkreds i den globale finanskapital. I dag er han topchef i ALLIANZ SE, der er en stor tysk forsikrings- og bankkoncern. Med knap 200.000 ansatte er det verdens næststørste forsikrings- og finansvirksomhed.
Ischinger er tidligere tysk ambassadør i både London og Washington. Han har også være tysk udenrigsminister fra1998 til 2001 og haft topposter i EU.
Banker og flyfabrikker
Wolfgang Ischinger har et formandsråd på 12 personer. Blandt dem kan nævnes Paul Achleitner fra Deutche Bank, Herman Gref fra Sberbank, Hans-Jörg Rudloff fra Barclays Investeringsbank, Frank Haun fra panser- og kampvognsproducenten KMW og Anne Lauvergeon fra EADS, der producerer Airbus-fly og materiel til militæret og rumprojekter.
Dagsordenen for de tre dage sætter fokus på 'Sikkerhed på internettet og overvågning' og ' Europas forsvar i fremtiden'.
De transatlantiske forbindelser diskuteres under overskriften "Transatlantisk genfødsel?". Dette punkt bliver direkte efterfulgt af en paneldebat, som sætter fokus på Europas forhold til USA i en tid, hvor USA orienterer sig mod Asien. Sent lørdag sætter konferencen fokus på betydningen af politisk og militær kontrol med Central- og Østeuropa.
NATO fortsætter sin udvidelse mod øst og bygger fortsat sin ekspansion på den politik, som de to amerikanske politikere Brzezinsk og Kissinger formulerede for flere årtier siden.
USA's tidligere sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski og den tidligere udenrigsminister Henry Kissinger har understreget, at kontrol med den region, der betegnes som 'Eurasien', giver en meget stærk position globalt. Uroen i Ukraine og Georgien samt på Balkan er udtryk for, at USA og EU-landene netop forsøger at få kontrol med denne vigtige region. Henry Kissinger kommer til München for at deltage i debatten.
Også energisikkerhed og klima samt Mellemøsten og Iran er punkter på sikkerhedskonferencens dagsorden inden den slutter søndag eftermiddag.
Mere EU-militær
På et formøde i Berlin for en uge siden løftede NATO's vicegeneralsekretær, Alexander Vershbow, sløret for, hvad NATO lægger op til på dette års sikkerhedskonference i München; At styrke det transatlantiske samarbejde og pres for, at de europæiske NATO-lande øger deres militære budgetter:
- Jeg synes ikke, at EU-topmødet i sidste måned viste tilstrækkelig handlekraft og forståelse for det påtrængende behov, der er, for at Europa gør sig i stand til at understøtte sin bløde magt med hård magt, hvis man ønsker at spille en meningsfuld international rolle, sagde Alexander Vershbow i Berlin den 22. januar.
På EU-topmødet i december vedtog stats- og regeringslederne at opfylde en række ønsker fra NATO om blandt andet at øge EU-militærets transportkapacitet og sikre, at jagerfly kan tankes op i luften. Det er to ting, der for tiden begrænser EU-militærets mulighed for at operere uden for Europa uden amerikansk støtte.
Når konferencen i München har en debat med overskriften "Transatlantisk genfødsel", hænger det blandt andet sammen med, at EU og USA netop nu forhandler en meget vidtrækkende investerings- og frihandelsaftale.
Den er kendt under forkortelsen TTIP - Transatlantic Trade and Investment Partnership. I går var der møder om TTIP i Bruxelles, og regeringerne på begge sider af Atlanten er meget ivrige efter at få en aftale på plads, mens fagbevægelse, forbrugerorganisationer og miljøbevægelse er skeptiske.
Et 'økonomisk NATO'
TTIP vil blive verdens største frihandelsaftale, og aftalen vil sætte nye internationale standarder til fordel for monopolerne i USA og EU.
En sådan transatlantisk aftale vil styrke USA og EU i konkurrencen med de nye stormagter Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika - de såkaldte BRIKS-lande.
"Magtbalancen skifter i det internationale system med nye aktører, der spiller en stigende rolle både økonomiske og geopoltitisk", skriver sikkerhedsforskeren Trine Flockhardt på den tyske Marshall Fonds hjemmeside.
Derfor er det logisk, at de hidtidige globale magthavere USA og EU indgår TTIP-aftalen som et modtræk:
"At skifte fra sikkerhed til økonomi er en naturlig følge af, at to nære venner ikke længere står over for en overvældende militær trussel, men i stedet går sammen om at møde de nye udfordringer på den økonomiske front. Derfor kan TTIP, som NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har sagt, blive 'et økonomisk NATO' ", konkluderer sikkerhedsforskeren.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278