EU-topmødet den 19. og 20. december handlede om at opruste EU-militæret, og der blev taget en række beslutninger, som betyder, at EU gør klar til at rykke ud med sit militær både hurtigere, mere koordineret, mere massivt og i længere tid.

EU-præsident Herman Van Rompuy var tilfreds med topmødets beslutninger:

- Der er nye trusler, det strategiske landskab ændrer sig hurtigt. Det forventes, at vore lande påtager sig et større ansvar i et større område, og det har vi gjort flere gange i det seneste år med Libyen og Sahel, sagde EU's præsident  på et pressemøde.

Han forklarede, at topmødets beslutninger er en foreløbig afslutning på et arbejde, som blev sat i gang for et år siden:

- I december [2012] satte vi et arbejde i gang på tre områder; forsvarskapacitet, forsvarsindustri og fælles EU-operationer. I dag har vi vedtaget konkrete skridt på alle tre områder, lød det fra Van Rompuy.

Hvis EU skal spille en rolle uden for sit eget territorium, så har de absolut brug for at kunne optanke jagere i luften.
Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet

Af slutdokumentet fra EU-topmødet fremgår det, at EU for tiden har en samlet styrke på over 7000 udsendt til 10 civile missioner og fire militære operationer.

En af de militære missioner foregår i Mali. Denne operation viser ifølge NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, at EU-militæret er utilstrækkeligt.

- De europæiske allierede har stadig brug for omfattende støtte fra USA i deres udførelse af sådanne operationer, sagde Anders Fogh Rasmussen allerede på Den Internationale Sikkerhedskonference i München i februar sidste år.

- Vi har set i Libyen og i Mali, at USA var nødt til at bidrage med efterretninger, overvågning og flytankning i luften, sagde generalsekretæren.

På EU-topmødet i Bruxelles den 19. december deltog en NATO-generalsekretær for første gang nogensinde i et EU-topmøde. Her roste Anders Fogh Rasmussen EU's statsledere for lige netop at have besluttet at løse disse tre svage punkter i EU's militære kapacitet. 

Med Van Rompuys ord, så gør EU klar til at skaffe sig de mest moderne droner og næste generation af sattellit-kommunikationsudstyr:

- Vi tog beslutninger på begge disse områder og også en beslutning om at kunne optanke fly i luften, sagde Van Rompuy på pressemødet.

Uenigheder i EU

Lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet tror ikke, at EU-militæret bliver mere handlekraftigt med de seneste beslutninger. EU-militæret bliver blokeret af modsætninger mellem EU's stormagter, siger han til Arbejderen.

EU's stormagter ser forskelligt på EU-militærets rolle i forhold til NATO. Briterne, som vægter deres alliance med USA, trækker i retning af at begrænse EU-militæret, mens Tyskland og Frankrig udtrykker interesse for et stærkt og selvstændigt EU-militær, skriver flere medier.

- Frankrig har længe ønsket at EU bliver stærkere og blandet sig mere. Men briterne er imod, at EU skal være en væsentlig sikkerhedsaktør. De frygter, at EU i løbet af 10-15 år kan udfordre NATO, siger den franske forsker, Vivien Pertusot, fra tænketanken Ifri i Paris ifølge netavisen EU-observer.

Slutdokumentet fra EU-topmødet fastslår, at EU-militæret og NATO er to alen af samme stykke:

"Den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik (CSDP) vil fortsat blive udviklet i fuld overensstemmelse med NATO inden for de aftalte rammer for strategisk samarbejde mellem EU og NATO", fastslår erklæringen fra topmødet.

Som forsker i militære spørgsmål vil Peter Viggo Jakobsen ikke entydigt betegne droner, satellitkommunikation og evnen til at tanke jagerfly i luften som 'offensive' kapaciteter:

- Alle våben har offensive og defensive kapaciteter, fastslår han.

- Men hvis EU skal ud og spille en rolle uden for sit eget territorium, så har de absolut brug for at kunne optanke jagere i luften, fastslår han med henvisning til krigen mod Libyen:

- De danske fly havde ikke kunnet gennemføre deres operationer over Libyen, hvis ikke USA havde leveret fly, hvor de kunne tanke op.

EU-militæret kan ikke for alvor 'rokke med ørerne', uden at USA støtter op, mener Peter Viggo Jakobsen.

Hvem skal betale?

Finansieringen af EU-militæret og de nye projekter samt betalingen for de operationer, som allerede foregår, giver problemer i et EU, hvor regeringerne skærer hårdt ned på de offentlige udgifter.

Op til topmødet havde Frankrig foreslået, at udgifterne til EU's internationale operationer fremover tages fra EU's budget og ikke som nu finansieres med bevillinger fra landene.Den nuværende ordning forsinker operationerne, og det vil topmødet ændre:

"EU og medlemsstaterne skal kunne planlægge og udsende de rigtige civile og militære styrker hurtigt og effektivt. Topmødet understreger behovet for at forbedre EU's evne til at svare hurtigt på udfordringer, herunder med mere fleksible og udsendelsesklare kampgrupper... De finansielle sider af EU-missioner og -operationer skal hurtigt klarlægges", lyder det i erklæringen fra topmødet, der overlader det til EU's udenrigsrepræsentant Catherine Ashton at forberede en aftale om finansieringen.

- Det kommer de ingen vegne med, for det vil briterne ikke sige ja til, og nok heller ikke tyskerne, siger Peter Viggo Jakobsen.

Folkebevægelsen siger nej

Folkebevægelsen mod EU siger nej til EU’s militærpolitik.

"EU-lederne vil styrke det militære samarbejde og give EU’s våbenagentur bedre muligheder for at styre indkøbene af våben. EU siger, at man kan spare penge ved at gøre våbenindustrien mere effektiv. Men det egentlige formål er ikke at spare penge. Det er at gennemføre en oprustning, der kan gøre EU til en militær stormagt på linje med USA. Danmark må sige nej til denne politik", hedder det i en udtalelse fra Folkebevægelsen mod EU. 

Til Folketingets Europaudvalg skriver europaminister Nick Hækkerup, at EU's forsvarsagentur skal fremlægge en rapport om øget samarbejde mellem landenes militære 'kapaciteter', og at EU-kommissionen vil lægge en 'køreplan for udvikling af forsvarsindustristandarder'.

Den europæiske militærindustri samarbejder allerede tæt om udvikling af moderne våben og udstyr, som kan konkurrere på det internationale marked.

Sidste sommer besluttede franske Dassault, fransk-tyske EADS og italienske Finmecanica at udvikle en ny type drone - et førerløst fly - der kan konkurrere med droner fremstillet i USA og Israel, som i dag dominerer dette marked.